Sundhedsordførere fra flere partier er kede af, at verdens største sædbank, Cryos med hovedkontor i Aarhus, har besluttet ikke at levere sæd til danske klinikker. Baggrunden er en regel om, at en donor højst må få 12 børn.
Her ser vi konsekvensernee af den maternalistiske kontrolmani, hvor man på Borgen lider af en form for behov for eksistensberettigelse og manglende kobling til virkeligheden.
Man kunne logisk tage den betragtning at det måske er vigtigt, at barnet i givet fald ville kunne finde ud af, hvem deres far er - men at det netop skal kunne være stærkt anonymt og umuligt at gå den anden vej. Svarende til at moderen altid kunne gå i byen, finde en one-night-stand and done with that - faderen finder aldrig ud af at han er fader, men moderen ville - måske - kunne bidrage med at lokalisere vedkommende.
Men se hvad tøsedrengen Jonas Dahl fra SF siger. Vi skal absout vide hvem der er far til alle og de må ikke fejle noget. Genetisk totalovervågning er resultatet af den form for inkompeteance.
SF's Jonas Dahl mener, at løsningen vil være et bedre samarbejde mellem sædbanker og fertilitetsklinikker. For Jonas Dahl mener, det er en "uholdbar situation", at Cryos ikke selv har kontrol over, hvor mange børn, der bliver produceret på klinikkerne. Blandt andet på grund af risikoen for indavl.
- Og derfor er vi nødt til at sikre os, at den sæd, der bliver produceret, også bliver kontrolleret, og at vi sikrer, at den for det første ikke er sygdomsbefængt, men også at den ikke bliver brugt til uforholdsmæssigt mange børn, siger Jonas Dahl.
Forestil dig konsekvensen - alle one-night-stands skal registreres og mænd skal behørigt godkendes førend de må have sex, så vi forhindrer uønsket reproduktion. Det starter med genetisk overførte sygdom såsom blødere, fortsætter med øjenfarve og eskalerer med med politisk observans.
Og så er der jo elite-bureaurkatiens tilgang, hvor man kan finde en masse emsige årsager til at man selvfølgelig skal have mere central registrering og overvågning. Det er f.eks. vigtigt at vi i givet fald kan fordele faderens arv til de rigtige børn - hvordan skal vi ellers vide hvilken Kommune, der skal have arveskatten !?
For ikke at tale om den hellige lighedsforskning i om børnene bryder faderens sociale arv - hvilket må være ekstremt vigtigt og gå forud for alle andre hensyn
