Dopingstrid koster boksebrag

Boksesporten får ikke svar på, hvem der er verdens bedste pund-for-pund bokser

Morten Løfberg,

29/12/2009

Boksesporten får ikke svar på, hvem der er verdens bedste pund-for-pund bokser. Det var der ellers lagt op til, at man skulle i kampen om WBOs weltervægtverdensmesterskab mellem filippinske Manny Pacquiao og Floyd Mayweather. Men kampen bliver ikke til noget, fordi de to lejre ikke kan blive enige om, hvor meget dopingkontrol der skal være forud for opgøret, der var sat til at skulle bokses den 13. marts.