Doping, undskyldninger og virkeligheden.

Igennem de sidste mange år er doping blevet et mere og mere kendt problem, og man er blevet bedre og bedre til at fange de onde dopingsyndere, men ...

Asger Jon,

13/02/2011

Igennem de sidste mange år er doping blevet et mere og mere kendt problem, og man er blevet bedre og bedre til at fange de onde dopingsyndere, men er man gået for vidt? Lad os undersøge sagen.

I USA har der været mange eksempler på atleter i blandt andet baseball som har taget doping og er endt i enorme problemer. Et af de kendte eksempler er Barry Bonds som kom i store problemer da han angiveligt under ed i modstrid med sandheden nægtede at have taget anabolske steorider. I Danmark har vi haft Bjarne Riis som også dopede sig, men som slap noget lettere end Barry Bonds, og Bjarne Riis har kun fået ridset sit eftermæle.

Hvad er op og ned i doping verdenen? Lad os først se på reglerne:

Hvis du bliver taget med et ulovligt middel i dit legeme, også selvom du uforvarende fik middelet ind i dit legeme for eksmpel gennem en protein-drik. Det amerikanske anti doping agentur kan fremvise en forbløffende statistik om ting som protein-drikke og andre kosttilskud:

[T]here are hundreds of supplement products currently available that contain one or more of approximately 20 to 25 designer steroids alone. For example, in a 2004 study funded by the International Olympic Committee, 18.8 percent of the 245 supplements analyzed from the United States were found positive for steroids. In a 2007 HFL study, of the 54 supplements that were analyzed for stimulants, 6 were positive (11.1 percent); of the 52 supplements analyzed for steroids, 13 were positive (25 percent).

Du kan altså meget let komme til at tage doping uforvarende, og det er helt sandsynligt også sket for ganske almindelige mennesker som ikke er sportsudøvere. Desværre for de virkelige sportsudøvere er det ingen undskyldning at man har taget nogle beskidte kosttilskud, da slet ikke under WADA-reglementet. Her arbejder man med "strict liability". Det vil sige at du stadigvæk er skyldig selvom du uforvarende indtog doping gennem for eksempel kosttilskud. Så hvis du bliver taget med forbudte midler i dit legeme er din eneste chance at komme med en undskyldning som du ikke kan bebrejdes for. For eksempel at du spiste en bøf fra en ko der havde fået ulovligt fodder. Denne forklaring er så usandsynlig at den faktisk falder udenfor "strict liability, men så er den så svære at tro på at den måske af den grund alligevel bliver afvist, Catch-22.

Så næste gang du hører om en idrætsudøver som kommer i problemer med doping og har en vanvittig undskyldning, så husk at man meget let og uforvarende kan komme til at indtage doping, og at man derfor lige så godt kan indtage doping med vilje og så have en vanvittig undskyldning klar.

Men hvad er det liberale svar på doping? Er det i orden at tage doping hvis man vil være med i en konkurrence? Det skal naturligvis være lovligt at tage steorider ligesom det skal være lovligt at ryge tobak og hash, men hvad skal man gøre i sportskonkurrencer så man ikke tvinger alle udøverne til at tage doping for at kunne konkurrere?