Det amerikanske centralbanksystem, FED, har betænkeligheder ved, at finansielle institutioner involverer sig i råvarevirksomheder – herunder energi. Det synes Goldman Sachs at have løst ved at benytte sig af selskabskonstruktioner, som frigør DONG-investeringen fra formel tilknytning til moderselskabet, uden at det dog betyder, at Goldman Sachs mister indflydelse. Disse selskaber er som bekendt placeret i skattelylande kendt som sikre havne for investeringer, der er foretaget imod bestemmelser i moderselskabets hjemland.
Det forekommer mildt sagt overraskende, at Danmark medvirker til at undergrave FED’s indsats for at sanere det globale finanssystem. Vi underløber det internationale samarbejde om at begrænse mulighederne for at placere kapital i lande, der ikke respekterer regler om skattebetaling, gennemsigtighed m.v. Er der en løsning på disse problemer? Efter min mening, ja
http://www.information.dk/487567
Jørgen Ørstrøm Møller er forhenværende departementschef i Udenrigsministeriet