DONG-salg lukkede næbbet på politikere

Når politikere kun ønsker at diskutere emner, hvor de kan score "point" hos befolkningen og samtidig afholder sig fra at forklare deres beslutnings...

Ikke angivet Ikke angivet,

05/02/2014

Når politikere kun ønsker at diskutere emner, hvor de kan score "point" hos befolkningen og samtidig afholder sig fra at forklare deres beslutningsgrundlag for beslutninger, som er upopulære blandt meget store dele af befolkningen, så vidner det om et demokratisk underskud.

Et demokratisk underskud, fordi vi ikke kun har valgt 179 folketingsmedlemmer til at trykke på en knap, under afstemingen ,men fordi vi rent faktisk har krav på at høre, hvorfor beslutninger træffes.

Mediedækningen har aldrig været større i landet. De etablerede medier dækker 24/7 på TV og internettet, hvor breaking news kommer ud til befolkningen i løbet af få minutter.

Alligevel er "Demokratiets vagthund, medierne, blevet holdt i kort snor af danske toppolitikere inden for især det seneste år. 

Rød blok har især gjort det til deres kommunikative strategi at det er bedre at "holde kæft" om upopulære emner. flere gange har Folketingspolitikere fra S, SF og RV været fraværende i Debatten under både debat om "Mørklægningsloven" og "ministerskandalerne".

Thorning er nærmest blevet ekspert i ikke at besvare kritiske spørgsmål elelr benytter sig af i stedet at stille modspørgsmål, når der er spørgetime.

Men V; K og LA er desværre ved at hoppe med på vognen. Senest under Dong salget, stod disse 3 partier i kø, for at udtale deres uforbeholdne tiltro til corydons beslutninger. Med sagen om NSA spionagne , er der heller ikke mange borgerlige stemmer der kommenterer sagen.

Forsvarsminister Wammen er nærmest gået i flyerskjul for medierne og afholder sig helt at kommentere sagen.

At politikere som ofte har travlt med at kommentere på Twitter, så afholder sig fra mediiet i en periode hvor befolkningen er direkte uenige med deres beslutninger, er ynkeligt. Når det politiske system ikke forkalrer deres beslutninger, men nærmest bare konkluderer at deres beslutninger er de bedste, så er det et udtryk for politisk arrogance. 

En politiker som præsenterer sit synspunkt, som man er uenig med, kan man efterfølgende stadig være uenig med, men en sådan politiker har jeg mere respkt for, end politikere der ikke tør tage en debat, af angst for befolkningen reaktion.