For mig at se, vil den 30. januar 2014 gå over i Danmarks historie, som den dag hvor det etablerede politiske system ikke gad give sig tid til at lytte til folket, eller om ikke andet, kraftigt misfortolkede nationens ønske om, at få sig en tænke pause i en sag som involverer mange følelser hos mange danskere på tværs af samtlige partier.
Vores øverste ledere, udtaler sig jo heller ikke med mere end et par sætninger på Facebook profiler, i stedet for at træde frem for, klart og tydeligt at fortælle os ”Ja, vi har gennemgået sagen indgående, og kære Danmark, stol på os, vi ved at det er det bedste tilbud for os alle” Det vi i stedet hører er ” vi har tillid til at Finansministeriet har lavet den bedste handel, og da vi stoler pådem så stemmer vi også ja”.
Smart nok og jeg forstår godt man garderer sig, hvis det nu alligevel en dag i fremtiden skulle vise
sig, at der går kludder i maskineriet. Og det går jo normal godt med sådanne taktikker i normale sager, vi skal bare huske på, at Danmarks befolkning er blandt de bedst uddannede mennesker som
betræder vores planet. Vi kan jo godt gennemskue tingene.
Danmark består jo ikke af en flok populistiske analfabeter der ikke fatter en dyt af noget som helst,
og det er for mig at se, det, nogle er i gang med at glemme.
Danmark har talt, og Danmark vil vente, ikke fordi det ikke nødvendigvis er den bedste aftale for Danmark vores politikere er i gang med at indgå, men fordi vores repræsentanter ikke træder frem; og klart, tydeligt og kontant giver deres uforbeholdne anbefaling til at gå videre med så
indlysende følsom en sag.
Folket har ikke tillid til det der bliver sagt, fordi informationerne ikke er 100% klare og entydige.
Først der, vil alle bakke op uden at tøve, og eventuelt, med klapsalver.
Det her land, det hedder altså Danmark, men der er nogen af os, der er begyndt ikke at kunne genkende landet længere.