På lørdagens topmøde mellem USA og Kina under G20-topmødet i Japan har præsident Donald Trump ifølge flere medier som Wall Street Journal meddelt, at de amerikanske selskaber igen må sælge deres produkter til Huawei.
Den amerikanske præsident har samtidigt fastslået, at konflikten om Huawei endnu ikke er ovre, og at den skal løses i senere forhandlinger mellem USA og Kina.
Investorer bør måske derfor holde øje med de amerikanske selskaber, der har været ramt på deres indtjening pga. handelsrestriktionerne.
Ifølge Goldman Sachs er det bl.a. flere chipproducenter som Nvidia, Micron Technology og Qorvo.