Tv-avisen bragte søndag aften et indslag om, at i kun tre ud af landets 98 kommuner, er et flertal af borgere i arbejde. Eller sagt på en anden måde: I 95 kommuner er et flertal udenfor arbejdsmarkedet!
På Christiansborg kaldtes denne 'gruopvækkende afsløring' for CHOKTAL, og med vanlig, ultrakort reaktionstid, når den slags oplysninger toner frem i æteren, vågnede borgen prompte. Helt modsat når selv større grupper af ledige, socialt udsatte eller syge medborgere trues af eksempelvis dårligt fungerende sociale foranstaltninger eller behandlingssvigt i pressede offentlige institutioner.
LA var - naturligvis - allerførst på pletten i denne sag og hamrede løs på dommedagsstortrommen i medierne: "Det her er en meget alvorlig trussel mod Danmarks fremtid", snøftede Anders Samuelsen.
Når borgernes sociale sikkerhed er truet, er der helt stille i den lejr. Men når nationen, som i LA's optik er begrænset til erhvervslivet og arbejdende skatteydere, er truet, ja, så trækker Saxobanks marionetter på tinge i harnisk og tumler med brask og bram, helt blottet for føling med virkeligheden, men til gengæld med åben dårepande, ind på den slagmark, de passende selv definerer til lejligheden. Som genfærdet af den adel, der heldigvis uddøde rent politisk i 1849 med Grundlovens indførelse.
Fritidssamfundet, hvor rigdommen fra den samlede produktion overstiger behovet for, at hver enkelt arbejdsduelig borger tager del i erhvervslivets arbejdsprocesser, var en realitet allerede i sidste fjerdedel af forrige århundrede. Siden midten af halvfjerdserne har det nemlig stået klart for de årvågne, at der kun kan blive tale om næsten fuld beskæftigelse i perioder med overproduktion og-forbrug, hvorfor det nu - i al sin enkelthed - handler om at få tilpasset politikken til dette 'nye' samfund, fritidssamfundet.
Men politisk bagstræberi har fuldstændigt blokeret for denne proces til dato. Og vil nok gøre det en tid endnu. I hvert fald sålænge hovedparten af den danske vælgermasse fortsat tror på det politiske livs udgydelser - a la dem fra LA.
Landet savner i den grad en national politik, der har sit afsæt i virkeligheden og ikke, som nu, tåger rundt i forældede og bagstræberiske ideologier. Derfor kan der aldrig opfordres nok til, at vi som vælgere tager hul på den nutid og fremtid, dansk politik stadig har tilgode at erkende, og at vi retter blikket mod partier, der forstår nutiden og bl.a. arbejder for fremtiden gennem indførelsen af borgerløn/borgerydelse/grundydelse - det første og vigtigste skridt i overgangen til fritidssamfundet.
