DK stadig nordens helle.........Lidt endnu!

Når vi kigger på de lande, som vi normalt sammenligner os med ( Norge, Island, Finland og Sverige ) er Danmark stadig flagskibet for personlig frih...

Thomas Michelsen,

02/11/2010

Når vi kigger på de lande, som vi normalt sammenligner os med ( Norge, Island, Finland og Sverige ) er Danmark stadig flagskibet for personlig frihed i Norden.


Traditionen med frihed og frisind går langt tilbage og er blandt andet kommet til udtryk da Danmark som det første land i verdenen, frigav billedpornografien i 1969. Dette vel og mærke på et tidspunkt hvor de andre nordiske lande, stadig stod stejlt på et forbud. Dette fordi man anså det, som statens pligt, at var moralens vogter over for sin befolkning. Ja nogle lande som f.eks. Norge mente faktisk, at pornografi var direkte skadeligt for befolkningen

.
Den kritiske læser vil her måske indvende. “ At bringe pornoen på banen, som argument for frihed, virker efterhånden som en udtjent floskel! Og desuden er 1969 ved at være længe siden”!


Til det kan jeg kun sige. Ja og Ja og så alligevel NEJ.

 
Frigivelsen af pornoen, samt en afslappet indstilling til flere andre potentielt  “ samfundsskadelige” ting, var på tidspunktet afgørende for den retning, som Danmark i de kommende år skulle bevæge sig imod. 
Samtidig med at ovenstående fandt sted indførte de andre nordiske lande love, regler og retningslinjer for alt de kunne komme i tanke om, i et forsøg på, at ensrette deres samfund og indprente befolkningen moral.

Alt imens befolkningen i  de andre nordiske lande, måtte bøje hovedet og ligge krop til den politiske trend, kunne de engang imellem finde et frirum. Dette i form af en sverigesbåd eller en oslobåd. Pludselig stod de i et land, hvor man uden af føle sig flov, kunne købe en øl, eller endsige en cigaret. Man kunne endda sidde behageligt indendørs og nyde de indkøbte vare. Dette vel og mærke i fuldt dagslys, eller efter kl. 0100 om natten hvis det var det man lystede. Skulle man efterfølgende få lyst til en spegepølsemad, nitritfyld som den var jovist, så var der også mulighed for det.


That was then, this i now.

 
Friheden i Danmark er under pres, og det har den været længe. Der er i hele norden en tendens til, at staterne i stedet for, at vejlede deres borgere, forsøger at lovgive sig ud af de udfordringer, som et hvert moderne demokrati står over for. Det er for eksempel ikke uden grund, at mange danskere tænker på Sverige som værende forbuds - Sverige og at mange Nordmænd elsker Danmark for den personlige frihed som vi kan tilbyde. Eller skulle man sige kunne tilbyde. 

I de fleste tilfælde er denne tendens et udtryk for magthavernes frygt og eller misforstået godhed!

 
Der har igennem de sidste 15 år, været en kedelig tendens til, at partierne fra begge sider af folketinget i stigende grad har kigget i retning af vores nordiske naboer og i den forbindelse hentet inspiration til deres  politik og ny lovgivning. Denne inspiration har resulteret i en række lovforslag, hvoraf nogle er blevet vedtaget og nogle heldigvis er blevet forkastet. Fælles for dem er dog, at de er designet til, at mindske den personlige frihed og øge statens kontrol med borgerne, dette i sundhedens, ligestillingen og sikkerhedens navn.


Lad den frihedsindskrænkende og individdræbende symbolpolitik blive i Sverige og Norge hvor den hører hjemme. Lad os i Danmark gå foran med et godt eksempel og vise de andre, at mennesker på kort og langt sigt er bedst tjent med selv, at træffe deres egne valg og leve i et frit samfund, med de op og nedture som livet nu engang medfører.

Thomas Michelsen

Folketingskandidat for Liberal Alliance i Sjællands Storkreds.

Kilde: