Disse ting er gode at overveje, hvis du køber eller sælger en bolig

180Graders Redaktion,

04/01/2022

Rigtig mange danskere vælger at eje fremfor at leje. Hvis du lejer, tager du hver måned penge ud af din lomme, som du så placerer i din udlejers lomme. Er du boligejer, er den største månedlige udgift ofte afbetalingen af dit lån. Det vil sige penge du egentlig betaler tilbage til dig selv. Læg dertil udsigten til en potentiel værdistigning i ejendommen, og det vil pludseligt være meget dragende at eje en bolig. Der er dog en del ting, som du skal overveje, inden du kaster dig ud i boligmarkedet. 

Skal jeg faktisk være købe eller sælge?

Køb og salg af bolig er en stor beslutning, der skal overvejes nøje. Hvis man er i markedet efter at købe bolig, så plejer en tommelfingerregel være, at man som min. skal bo der i fem år. Derudover følger der en risiko og mange penge ved bolighandel, så tænk dig nøje om inden du trykker på køb eller sælg. Overvej bl.a. din tidshorisont, kapital, renten på dit lån, en boligadvokat og de potentielle uforudsete udgifter.

Få fingrene i en dygtig advokat

Det er vigtigt at have en dygtig advokat til boligkøb. Det er helt centralt at have styr på juraen, og med en dygtig boligadvokat mindsker du risikoen for at blive fanget med håret i postkassen. Ved boligkøb og -salg medfølger der nemlig mange, komplekse dokumenter, som du skal have styr på - og det er for alle involveres skyld. En boligadvokat kan måske virke som en stor og træls udgift, men det kan være en god investering i det lange løb. Det er i hvert fald vigtigt at have styr på reglerne ved købet og salget, når du løber en risiko med så store beløber. Heldigvis er det muligt at skaffe advokater til boligsalg og -køb til en fast pris. 

Hvordan er prissætning? 

Når du er ude og løbe en risiko med lån og investering af mange penge, er en måde at sænke den på, ved at sikre at du får noget for pengene. Så sørg for at handle lidt med køber, og snak evt. med en ejendomsmægler, finansrådgiver, eller lignende inden du trykker på køb. Ved salg af ejendom, så snak med en lokal ejendomsmægler. De er dygtige til at vurdere, og kender priserne i lokalområdet. Ofte har de også potentielle købere i deres netværk, hvilket kan være en stor fordel i forhold til at få solgt.