Din næste mobiltelefon er kinesisk

Ukendte kinesiske mobilproducenter er godt i færd med at gnave sig ind på mobilmarkedet, og det går hårdt ud over de kendte, store mærker

Jesper Ørsted,

10/11/2010

Ukendte kinesiske mobilproducenter er godt i færd med at gnave sig ind på mobilmarkedet, og det går hårdt ud over de kendte, store mærker.I juli-september steg salget af mobiltelefoner med hele 35 procent, og det er især de kinesiske mærker, der slår igennem. De kinesiske producenter sælger sammenlagt næsten lige så mange telefoner som den finske mobilgigant Nokia, og de er i år begyndt at eksportere dem ud af det enorme hjemmemarked og til Afrika, Indien, Latinamerika og Rusland, viser helt nye tal fra analysefirmaet Gartner, der følger markedet tæt.