DF undsiger Lene Espersen: Vil ikke genåbne velfærdsforlig

Lene Espersen (K) kan godt glemme sine planer om at genåbne velfærdsforliget og fremrykke forringelserne af efterlønsordningen

Einer T. Ludvigsen,

10/01/2010

Lene Espersen (K) kan godt glemme sine planer om at genåbne velfærdsforliget og fremrykke forringelserne af efterlønsordningen. Det vil DF nemlig ikke være med til.

»Jeg synes, at det er rystende, at man som politiker vil gå ind og pille ved et forlig, der sætter rammerne for noget så fundamentalt som tilbagetrækningsalderen. Sådan noget skal planlægges i god tid, så det ikke skaber usikkerhed blandt borgerne«, siger finansordfører Kristian Thulesen Dahl til politiken.dk