DF-pressechef: Byrådspolitiker for DF er "noget naiv"

Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard, bakker fuldt op om en artikel i sit partis medlemsblad, der stempler de Radikales medlem af kommun...

obo

28/04/2010

Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard, bakker fuldt op om en artikel i sit partis medlemsblad, der stempler de Radikales medlem af kommunalbestyrelsen i Høje-Taastrup, Nadeem Farooq, som havende "ekstremistiske tilbøjeligheder", fordi Farooq er ven med bl.a. imam Abdul Wahid Pedersen på Facebook.

Det gør Søren Søndergaard, der er ansvarshavende redaktør for "Dansk Folkeblad", selvom Dansk Folkepartis eget medlem af kommunalbestyrelsen i Høje-Taastrup, Lars Prier, kraftigt har kritiseret artiklens konklusion, som han mener er uden hold i virkeligheden.

"Priers argumentation virker noget naiv. Han er givetvis på god fod med sin radikale byrådskollega, og fred være med det, men det medfører jo ikke, at han sagligt kan afvise indholdet af artiklen. Og at han f.eks. ikke kan se det problematiske i Farooqs Facebook-venskab med Abdul Wahid Pedersen, vil jeg tro mere er et problem for Prier end for de to forfattere [af artiklen, red.]," skriver Søren Søndergaard i en mail til 180Grader.

Pressechefen medgiver ganske vist, at han hverken kender sin partifælle Lars Prier eller Nadeem Farooq.

"Men jeg kender de to forfattere til artiklen, og jeg stoler helt på deres research såvel som på deres saglighed, faglighed og vurdering," lyder det fra Søren Søndergaard.

Kilde: