»Pia Kjærsgaards udfald ligner endnu et udslag af behovet for at indtage det bekvemme synspunkt.«
Det er morsomt med Dansk Folkeparti. Det er på nogle måder et populistisk parti, selv om det også i 00erne var et solidt støtteparti for VK-regeringen. Men engang imellem titter populismen frem. Det sker, når DF eller nogle af partiets politikere indtager det mest bekvemme synspunkt i en sag, selv om det måtte være det stik modsatte af, hvad partiet tidligere har ment eller principielt står for. Der er mange eksempler på det.
Tom Jensen, Berlingske 12. november 2014