DF: Flere regler og krav til tatovører - og en tatovøruddannelse

"Tatoveringer er meget almindelige i dag, og det er uacceptabelt, hvis personer ikke kan være trygge ved at få lavet noget så almindeligt," siger D...

Slettet Bruger,

12/10/2009

"Tatoveringer er meget almindelige i dag, og det er uacceptabelt, hvis personer ikke kan være trygge ved at få lavet noget så almindeligt," siger Dansk Folkepartis Marlene Harpsøe.

Dansk Folkeparti har allerede kæmpet hårdt for at få statsautoriserede og -uddannede piercere, og nu er tiden så kommet til tatovører. Det forklarer Dansk Folkeparti i en pressemeddelelse.

"Fra Dansk Folkepartis side har vi længe arbejdet for krav om uddannelse af tatovører samt regler for hygiejne og kontrol med området," siger Marlene Harpsøe, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, og fortsætter:

"Når en person får lavet en tatovering, skal man kunne stole på at forholdene er i orden, at tatovøren er ordentlig uddannet, og at man trygt kan få lagt farver ind under huden uden risiko for helbredet. Det er uacceptabelt, at der i dag ikke er styr på området, og at folk risikerer at udvikle kræft eller andre sygdomme, som følge af, at de har fået lavet kropsudsmykninger af den art."

Derfor vil Marlene Harpsøe nu gå til sundhedsminister Jacob Axel Nielsen og justitsminister Brian Mikkelsen for at få skærpet kravene til tatovører og få skabt en tatovørudannelse.

"Tatoveringer er meget almindelige i dag, og det er uacceptabelt, hvis personer ikke kan være trygge ved at få lavet noget så almindeligt. Det kvaksalveri der foregår i dag skal under kontrol, og hvis regeringen ikke vil skærpe reglerne, så vil vi i Dansk Folkeparti fremsætte et beslutningsforslag herom," siger Marlene Harpsøe afslutningsvis i pressemeddelelsen.

[email protected]

Kilde: