I jagten på Dan Jørgensens stemmer og frafaldne SF'ere viser Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti, at man i stigende grad må opfattes som en nationalistisk venstre-populistisk parti. Der lefles i den grad for fagbevægelsen, ikke mindst 3F, så man må spørge sig selv om hvorfor DF overhovedet peger på en borgerlig statsminister. Men det er måske også bare et spørgsmål om tid?
Nu går man ind for kædeansvar, ligesom man i forvejen villigt optræder som "stik i rend dreng" for 3F og andre fagforeninger, der ønsker at bevare egne privilegier på bekostning af den almene borger (og forbruger).
Der er tale om en form for uhæmmet nationalistisk populisme som leder tankerne hen på Latinamerikas venstrepopulister.
Det må efterhånden stå klart, at der kun er ét EU-kritisk borgerligt parti, nemlig Liberal Alliance. DF er nok kritisk, men borgerligt er det efterhånden mere end almindeligt vanskeligt at kalde DF.
