Det Værste Kartel Verden Har Set (det er mindst i top 3)

Kære Konkurrencestyrelse (kalder I jer Styrelsen?)

Det har taget mig lang tid at beslutte mig for at stå frem med følgende historie, men jeg har besluttet, at hvis jeg er anonym, og jeg ikke nævner navnene på de, som kartellet består af, så må I igennem denne grusomme historie være i stand til at fastslå, hvem det drejer sig om.

Det hele startede, da jeg skulle købe et produkt. Jeg gik på markedet, som alle andre gør, og jeg fandt det produkt, som jeg, i situationen, vurderede passede bedst til mine behov. Da jeg, efter at have brugt produktet i et stykke tid, ikke var tilfreds med kvaliteten, besluttede jeg mig for at skille mig af med det og gå på markedet efter et nyt. Imidlertid viste det sig, at produkterne i samme kategori alle havde præcis den samme pris! Jeg kunne hurtigt fastslå, at det var nogle enkelte organisationer, der udbød alle de samme produkter, og jeg tænkte, at de alle ville være af samme skuffende kvalitet, så jeg fandt et produkt, der ikke blev udbudt af disse organisationer. Det var til en lavere pris, men kvaliteten lod til at være nogenlunde den samme.

Til min store overraskelse skete det, at da jeg ventede på leveringen af mit nye produkt, kom det gamle produkt og protesterede højlydt! Jeg anser mig selv for at være en herre med en vis empati, så jeg kunne forstå, hvis det gamle produkt var skuffet over, at jeg valgte en anden løsning, men nogle gange må vi træffe svære valg. Det viste sig imidlertid ikke at være årsagen til, at det gamle produkt var indigneret. Det var indigneret over, at jeg ikke havde valgt et andet produkt blandt de produkter, som dens organisation udbød! Sådan skete det, at på dagen for levering af mit nye produkt blev det blokeret af en samling produkter, der ikke lige havde bedre at tage sig til. Og de blokerede produktet med argumentationen om, at det var for produktets egen skyld!

Organisationerne bag de gamle produkter gik derfor til lovgiverne og forlangte, at de funktioner, som produktet skulle varetage burde kræve en særlig licens. At et produkt var i stand til at tilfredsstille et behov var ikke nok, det skulle have et certifikat på det og gerne fra en institution, der var særligt påvirket af de, der havde været i branchen længst: organisationerne bag de gamle produkter. Jeg tænke, at det aldrig kunne lade sig gøre, at nogen lovgiver ville falde for sådan en omgang, men skæbnen ville mig det anderledes. Skæbnen ville os det anderledes. Jeg måtte slukøret fortælle mit nye produkt, at det ikke kunne være med til at forbedre mit liv, og at jeg ikke kunne give det betingelserne for at forbedre sine færdigheder og blive et mere værdifuldt produkt.

Jeg begav mig på jagt efter et nyt produkt, der levede op til kravene, der ville holde mig ude af fængslet, men som ikke blev udbudt af organisationerne bag de gamle produkter. På trods af den tid, der var passeret, havde det gamle produkt ikke glemt min illoyalitet. Da jeg afventede levering af et nyt produkt, kom det gamle tilbage med sine ’sjukker og blokerede leveringen af det nye produkt af ’respekt for det nye produkts rettigheder.’ Rettigheder som åbenbart var uden for det nye produkts forståelse, for det ville gerne hjælpe mig, og jeg ville gerne hjælpe det. Vores gensidige interesse var åbenlys og udtalt. Ikke desto mindre gik organisationerne bag de gamle produkter til lovgiverne for at kræve, at produkterne skulle have en vis minimumspris. Det overraskede mig, at lovgiverne vedtog en lov om dette, da alle ved, at disse produkter bliver bedre – mere værdifulde – hvis de bliver taget i brug. Denne lov afholdt altså en hel masse produkter fra at blive taget i brug og forbedret, hvis de ikke havde værdien til at opfylde minimumsprisen allerede.

Mere slukøret end nogensinde besluttede jeg mig nu for, at jeg ikke ville købe et produkt lokalt, men et komplementært produkt fra udlandet. Produktet ankom efter kort tid, og vi nød vores samarbejde. Det var væsentligt billigere end de lokale produkter, da de nu alle sammen skulle anskaffe sig en licens – uanset om dette licens var brugbart eller ej – og var underlagt et påbud om en minimumspris, som jeg mente var for højt. Needless to say var det også mig, der skulle betale for uddannelsen af de lokale produkter og understøttelsen for de produkter, der var på lager eller noget andet euforiserende.

Der gik dog ikke lang tid, før de lokale produkter kom og protesterede imod samarbejdet imellem mig og mit udenlandske produkt. De kaldte det ’social dumping’ og indikerede, at jeg udnyttede, at det udenlandske produkt havde en lavere pris – at det var en umulighed at være et lykkeligt produkt for det, som jeg betalte mit produkt. What?! Hvilket vanvittigt produkt ville rejse væk fra sine kære for at være i en situation, hvor det var dårligere stillet end derhjemme? Faktisk måtte jeg insistere på, at jeg ikke bare betalte for produktets tid, men også den tid, som produktet måtte opgive for at være hos sine kære. Dette måtte da være det absolut modsatte af social dumping, men snarere end forgyldelse. Jeg spurgte de lokale produkter, hvor meget ekstra de skulle have i løn, hvis de ikke måtte se deres kære i kontraktperioden – dette var selvfølgelig ikke et tema. Jeg prøvede desuden at påpege, at jeg selvfølgelig fik produktet til en lavere pris, men at det efterlod mig overskud til at bruge penge på andre ting. Skabe forretningsmuligheder for andre mennesker, der ville sætte andre produkter i brug – til gavn for alle.

Ilde hørt! Igen gik de til lovgiverne og krævede, at mit produkt skulle have en særlig opholdstilladelse og være pålagt de samme krav, som de lokale produkter om licens og minimumspris. Jeg tænkte, at det aldrig ville blive aktuelt, at lovgiverne ville indføre dette. Hvilket apparat af kontrol, der skulle til for at tjekke nationalitet, opholdstilladelse, licenser og andet på produkter i Danmark! Jeg gik til politiprodukterne, som jeg jo blev tvunget til at betale for at forsvare mine og produktets rettigheder, men de ville ikke blande sig i en faglig konflikt. Faglig konflikt?! Tarvelig konflikt! Usaglig konflikt! Hvordan kan man tilgodese disse, der underminerer den gensidige gevinst i et samarbejde mellem mig og et produkt?

Kære Konkurrencestyrelse(n). Hvad skal der ske med dette kartel? Det er tydeligvis en hindring for mit og almindelige, anstændige produkters velvære. Det må være konkurrencestyrelsens ambition at stoppe disse prisaftaler, at opløse disse organisationer og karteller, at gøre Danmark til et sted, hvor produkter og produktforædlere kan finde og gøre livet bedre for hinanden uden at blive chikaneret, blokeret og overfaldet af disse karteller.

Anonyme hilsner,

Anonyma