Det er vanskelig at spå – især om fremtiden. Men det er ikke svært at se hvad konsekvenserne bliver af den række af uheldige omstændigheder, som har præget verdens nyere økonomiske udvikling. Den økonomiske krise er ikke bare et udslag af akutte fejl i de sidste par år.
Den økonomiske krise er resultatet af politiske og økonomiske fejltagelser, dårlige pengepolitikker, uhensigtsmæssige finansielle reguleringer og et jævnt dårligt proceduralt grundlag for finansiel virksomhed (som følge af en fejlslagen liberalisering fra Basel II grundlaget for finansiel virksomhed, og de efterfølgende redningsaktioner, der sattes i værk for at redde den finansielle sektor for en verdensomspændende nedsmeltning ).
Nu har man i de senere år anset deflation for et langt mere alvorligt problem end inflation, på grund af den uhensigtsmæssige psykologi den afstedkommer. Selvom det ér ganske svært at forsvare de store offentlige underskud, der i dag opbygges i de nationale økonomier, kan man sige at verdens beslutningstagere historisk set træder nye veje ved at føre en ultra ekspansionær finanspolitik. Når man ved at det træder i stedet at føre den altopslugende krig - med alle de menneskelige lidelser det medfører – som ellers tidligere har tjent som et nyt springbræt for økonomien, forstår man godt den bagvedliggende filosofi...
Den økonomiske krise er resultatet af politiske og økonomiske fejltagelser, dårlige pengepolitikker, uhensigtsmæssige finansielle reguleringer og et jævnt dårligt proceduralt grundlag for finansiel virksomhed (som følge af en fejlslagen liberalisering fra Basel II grundlaget for finansiel virksomhed, og de efterfølgende redningsaktioner, der sattes i værk for at redde den finansielle sektor for en verdensomspændende nedsmeltning ).
- Et Europa, der ikke formår at samles om at bringe det politiske grundlag i orden og skabe rammerne for en fælles finanspolitik på et assymetrisk grundlag.
- Et helt og aldeles umådeholdent amerikansk forbrug, som er helt ude af proportion med værdiskabelsen i USA, og bygger på den helt urealistiske værdistigningskarussel, der bliver sat i gang når de kvantitative pengepolitikker driver realrenten i negativ koefficient.
- Et Japan, der har trasket den nytteløse deflationsvej med regelmæssige kvantitaive lempelser i pengepolitikken og alt for lav rente de sidste par dekader.
Nu har man i de senere år anset deflation for et langt mere alvorligt problem end inflation, på grund af den uhensigtsmæssige psykologi den afstedkommer. Selvom det ér ganske svært at forsvare de store offentlige underskud, der i dag opbygges i de nationale økonomier, kan man sige at verdens beslutningstagere historisk set træder nye veje ved at føre en ultra ekspansionær finanspolitik. Når man ved at det træder i stedet at føre den altopslugende krig - med alle de menneskelige lidelser det medfører – som ellers tidligere har tjent som et nyt springbræt for økonomien, forstår man godt den bagvedliggende filosofi...
