Dansk Folkeparti skeler officielt ikke til religion.
Partiet er i den offentlige debat daglig i offensiven over for herboende islamister, Grimhøjprædikanter og i det hele taget radikale fortolkninger af islam. Men muslimer som sådan skal betragtes på lige niveau med hinduer og kristne, har formand Kristian Thulesen Dahl slået fast.
Hadefulde ytringer er ikke velkomne i partiet. Og forleden beskrev Berlingske, hvordan partiets ledelse screener nye medlemmer for illoyalitet og i øvrigt fører streng justits med nuværende medlemmers gøren og laden i lokalpressen og på sociale medier som Facebook.