Der var engang 3 danskere, Ole, Helle og Christian, som lavede et lille firma. Og de havde besluttet at alle beslutninger i deres firma skal tages med simpelt flertal.
På deres første opgave tjener de 2000 kr, og skal beslutte, hvordan de skal fordeles.
Ole siger: "Helle og jeg skal have 1000 kr hver"
Helle siger: "Ole og jeg skal have 1000 kr hver"
Christian siger: "Jeg har en idé. Med de 2000 kr som investering kan jeg vha arbejde skaffe 4000 kr, når ugen er omme. Da arbejdets natur gør, at det er mig, der skal arbejde 100% på opgaven, så er det rimeligt at overskuddet på de 2000 kr går til mig. Og så får i 1000 kr hver."
Ole og Helle tænker kortsigtet og vælger dermed naturligvis modellen med at få pengene nu og her, ved en simpel afstemning, da det i grunden ikke rager dem, at Christian får 2000 kr ekstra. Hver af dem får jo hver især nøjagtigt det samme. Desuden var de også lidt misundelige på at Christian skulle beriges med 2000 kr.
Christian får ingen penge og siger så. "Godt, så forlader jeg firmaet og finder et andet" (og så går firmaet for øvrigt neden om og hjem)
.. slut..
(Alternativ slutning)
I en anden verden havde Ole og Helle måske tænkt langsigtet og ville de være blevet glade for at Christian blev 2000 kr rigere, for det havde skaffet vækst til firmaet UANSET, at de ikke selv blev personligt rigere. I den verden ville firmaet overleve, og der ville ske det at 1 uge senere, ville der komme en tilsvarende mulighed, hvor Ole ville få udbyttet, og 2 uger senere en plan, hvor Helle ville få udbyttet. Og firmaet blev på sigt en stor success.
Men sådan gik det desværre ikke, for de var 2 mod 1.
