Som et beskedent bidrag til den igangværende debat om fagforeningstvangen her i landet kan jeg ikke lade være med at dele en fortælling, jeg fik overleveret fra et nu tidligere medlem af Fremskridtspartiets ungdom (FPU).
Han fortalte mig tilbage i midt firserne om en oplevelse, han havde fået, da han deltog i et arrangement afholdt af Dansk Ungdoms Fællesråd.
Under aftenens fest mødte han det dengang nyvalgte folketingsmedlem fra Det konservative Folkeparti: Connie Hedegaard (CH).
FPU-medlemmet spillede uvidende i forhold til, at han vidste præcis, hvem CH var. Da CH fortalte ham, hvem hun var, satte han i et smil.
- Aha, Det konservative Folkeparti. Javel, ja. Det var da et godt parti, for de går jo ind for den personlige frihed.
- CH svarede smilende og bekræftende på konstateringen.
- Herefter fortalte FPU-medlemmet, at han mente at kunne huske, at Det konservative Folkeparti for ganske nylig nedstemte et lovforslag fra Fremskridtspartiet, der gik ud på at forbyde fagforeningstvang.
- CH blev helt rød i hovedet, hvorefter hun lagde kortene på bordet: Ser du, sagen er den, at da jeg så, at den og den dag skulle vi stemme om Fremskridtspartiets forslag, sagde jeg til Henning Dyremose (konservativ arbejdsminister), at det jo var et godt forslag, som jeg naturligvis agtede at støtte.
- Det gør vi ikke, sagde Dyremose.
- Hvorfor ikke, spurgte CH.
- Det gør vi bare ikke, skulle Henning Dyremose have svaret.
Kort tid efter blev CH ringet op af den konservative statsminister Poul Schlüter, som fortalte hende, at han havde hørt, at hun agtede at støtte Fremskridtspartiets lovforslag om at afskaffe fagforeningstvangen.
- Ja, det er rigtigt, bekræftede CH.
- Ja, men det forslag støtter vi ikke, fastslog Poul Schlüter.
- Jamen, hvorfor gør vi ikke det? Det er da god konservativ politik at støtte op om den personlige frihed, sagde CH.
- Jo, men overenskomstforhandlingerne står for døren, og vi (den såkaldte borgerlige regering: V, C, CD og Krf, red.), skal ikke træde de røde over tæerne, svarede Poul Schlüter.
- Du må gerne forlade folketingssalen i de 10 minutter, behandlingen af Fremskridtspartiets lovforslag varer, men du stemmer ikke for det forslag.
Da de daværende tunge drenge fra Det konservative Folkeparti udtalte sig, som de gjorde overfor CH, så ved vi alle, at der var vægt bag ordene.For fagforeningstvangen bestod.
Gid jeg kunne slutte denne lille beretning med, at alle levede lykkeligt til deres dages ende. Det mener jeg ikke, at jeg kan med rette.
Tænk blot på den – desværre i dag afdøde – brandmand Max Blicher Hansen, der i den grad blev svigtet af det parti, som han var medlem af: Det konservative Folkeparti.
Max Blicher Hansen og hans familie betalte virkelig prisen i forhold til hans tro på Grundloven og det danske såkaldte folkestyre:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/23/det-konservative-bidrag/
Tak for indsatsen Max Blicher Hansen og hvil i fred.
Til gengæld så kan jeg fastslå, at mens Poul Schlüter og Connie Hedegaard har fået opfyldt deres vildeste karrieredrømme, så er frihedsidealerne ofret til fordel for magt og penge. For fagforeningstvangen er - i modsætning til den tapre Max Blicher Hansen - lyslevende her i år 2012.
SKAM JER!
