Der er faktisk én ting, jeg godt kan lide ved selskabsskatten: den er enkel, den er ikke svær at forstå, så ikke engang Naser Khader ville få problemer ved ”at forstå spørgsmålet”, hvis nogen skulle finde på at spørge, hvad en selskabsskatteprocent på 25% koster dig, hvis dit firma har et overskud på 100 kr. I princippet kan man argumentere for, at det kan være lidt sværere at sige, hvad en personbeskatning på 40% egentlig vil sige. Man kan også argumentere for, at det kræver flere ændringer i statsbudgettet at nedsætte andre skatter end selskabsskatten, simpelt hen fordi de udgør en større del af statens indtægter og er mere kompliceret sammensat (ikke at det er godt, det er sådan, men det er det).
Og så er der en anden ting, jeg godt kan lide ved selskabsskatten: det turde ikke være så svært at afskaffe den eller i første omgang halvere den. Den giver nemlig en relativt begrænset del af statskassens indtægter, det såkaldte provenu. Provenuet fra selskabsskatten (ekskl. kulbrintevirksomhed) skønnes i 2010 at være ca. 2,0 pct. af BNP. (Kilde: Skat) (Ser man i Statens indtægtslister for 2009 udgør selskabsskatten omkring 23 milliarder (41, hvis kulbrinten på 17medregnes) i forhold personskatter, moms og andre afgifter på i alt 566 milliarder, bare for at angive nogle tal i kroner og ører). Højere selskabsskat – som det eksempelvis er foreslået i Fair Forandring fra S og SF – vil have negative effekter samtidig med, at provenuet vil være yderst begrænset. Hæves selskabsskattesatsen med 5 point er det forventede provenu under 2 mia. kr.
Nu ved jeg godt, at de færreste mennesker her i Danmark ved, hvad selskabsskat er. Ligesom meget få ved, hvor meget, der går til moms, når de betaler en købmandsregning på 100 kr. Det er ikke noget, man er tvunget til at beskæftige sig med eller forstå, hvis ikke man driver selvstændig virksomhed, og det skal det heller ikke være. Derfor bliver det næppe en folkesag at argumentere for, at selskabsskatten skal afskaffes, medmindre man stiller det helt enkelt op. I stedet for at lade 25% af virksomhedens overskud glide ind i den store statskasse, hvor pengene ikke gør den store forskel alligevel, så lad dem blive ud hos virksomhederne, som jo så bruge dem på investeringer og nyansættelser. Har man et overskud på en million, kan man ansætte en almindelig medarbejder et helt år frem for at sende de 250.000 kr. ned i statsafløbet. Vedkommende vil selvfølgelig betale personskat, vil ikke være afhængig af overførselsindkomst, og hans eller hendes arbejdsindsats vil medvirke til at øge virksomheden overskud næste år. Og nej, direktøren kan ikke bare købe en Mercedes til sig selv for pengene i stedet, så selskabsskatten er altså ikke ”en skattelettelse til de rige”, som Thorning hele tiden taler om – men en vækstmotor til gavn for samfundet generelt. At en fjernelse af selskabsskatten så også gør det mere attraktivt for internationale virksomheder (danske som udenlandske) at lægge deres virksomhed her i Danmark, da det vil være en fordel frem for at lægge den i et højere beskattet land, er også vigtigt. Det giver vækst og flere arbejdspladser.
Som medejer af Akademisk Rejsebureau, en virksomhed med fem faste og mange løst tilknyttede medarbejdere i Danmark og udlandet, 600 rejsende i 2010 og en omsætning på 7,5 millioner, ved jeg noget om at drive virksomhed i praksis.
Selskabsskatten virker som en skat på beskæftigelse og realløn, og det er den mest forvridende skat af alle. Liberal Alliance ønsker at halvere selskabsskatten for at gøre det attraktivt at investere og etablere arbejdspladser og dermed fremme mulighederne for at skabe vækst og øget velstand.
Hvis jeg sad på Christiansborg, ville jeg give en ændring af selskabsskatten højeste prioritet. Måske også fordi jeg selv i min virksomhed oplever den som den mest demoraliserende og meningsløse skat at betale. I stedet for at kunne bruge firmaets overskud til ny vækst, ryger pengene ind i en stor kasse, hvor de ikke gør nogen særlig forskel alligevel.
