Når man spørger danskerne om deres værdier og holdninger, tegner der sig et meget klart billede, som slet ikke stemmer overens med det Danmark, politikerne og teknokraterne fremmer. Så måske er teknokratiet og nødvendighedens politik den største trussel mod det Danmark, vi kender?
Politikerne lytter, men først og fremmest til teknokratiets embedsmænd.
I Epinion-undersøgelsen er der også spurgt til befolkningens oplevelse af værdighed i forhold til det offentlige. I svarene ligger måske en nøgle til forståelse af, hvordan danskerne kan være i så voldsom modstrid med den herskende styring af velfærdsstaten. Ifølge svarene oplever kun fem procent, at de bliver behandlet værdigt, når de er i kontakt med det offentlige.
Værdigheden må tilbageJeg tolker tallene som en alvorlig advarsel til det teknokrati, som vil reducere relationer i et samfund til måltal og menneskelig omsorg til ydelser. Og til de politikere, der trods slogans om det modsatte er mere interesserede i vælgere end i mennesker, og mere interesserede i Christiansborg end i samfundet. Det er en advarsel til dem, som ikke forstår, at en skole på landet er mere end en skole, nemlig en livsnerve i et lokalsamfund. Og at en pedel ikke bare laver pedelarbejde, men også tager sig af de vilde drenge og sørger for, at andre personalegrupper er glade for at gå på arbejde.
Et system, der ikke kalkulerer med, hvad relationer – det personlige møde mellem mennesker – betyder i vores velfærd, må lide nederlag. Et system, der ikke ser borgerne som personer, men som forbrugere i en velfærdsbutik, fortjener en afklapsning.
Teknokratiet gør ikke bare samfundet mere upersonligt. Det ødelægger også de velfærdsprofessionelles arbejdsglæde, fordi den personlige handlekraft og frihed til at gøre, hvad der er fornuftigt i hver enkelt situation, tages ud af hænderne på den enkelte fagperson, når alting styres oppefra.
Vores samfund har med teknokratiets sejr lidt et voldsomt relationstab – det er ikke ’det Danmark, vi kender’.
