... at journalisterne og venstrefløjen hader ham. Det er nemlig et godt tegn på, at han gør og siger det rigtige.
Journalisterne og resten af det rød-radigale segment storsvinede i sin tid også Ronald Reagan. Reagan vil givetvis stå i eftertiden som den største præsident nogensinde, ham der knækkede kommunismen. Reagan satte ord på problemerne f.eks. ved at navngive Ondskabens Akse. Det var rigtigt, nødvendigt og sandt. Trump har den samme evne til at navngive problemerne. Bush-bashingen var også total; alene derfor har jeg altid elsket Bush.
Den talende klasses had til Trump kommer primært fra, at han sætter navn og forståelige ord på problemer, der skriger os alle ind i ansigtet, hvor den talende klasse helst vil ignorere problemerne ved at definere dem som ikke-eksisterende gennem styring af sproget, "tonen". Den klassiske socialistiske undertrykkelsesmetode benyttes: at fratage anderledes tænkende retten til sproget. Tænk på kontrasten til journalisternes behandling af Hugo Chavez. Hvis nogen var grov i munden, svinede den vestlige verden, så var det Chavez. DERFOR var han journalisternes yndling. Så det har i realitetn intet med "tonen" at gøre, kun om tonemesteren er rød eller ej.
Når
- journalister
- Det Radigale Venstre
- professorer fra diverse røde universiteter
alle udtrykker sig hadefuldt mod en politiker, så ved du at han er farligt for den politiske korrekthed og socialismen - og er den politiker, som det ikke-talende befolkningflertal har brug for og vil stemme på.
Det vil være en nydelse at se Donald Trump blive valgt til præsident af et flertal i befolkningen, mens de rød-radigale væder deres bukser i raseri.
