Selvom de ikke vil afsløre det i medierne føler de arabisk muslimske aktivister en dyb og lammende fornemmelse af ydmygelse ved deres samfunds indbyggede fejlslag. Så hvilken bedre måde af reflektere deres arabiske mishag end at bruge venstrefløjens sprog – især fraser som ”national frigørelse” og ”anti-apartheid” - med hvilke man kan anvende falske anklager mod den pansrede jødiske stat?
Det betyder intet for disse arabiske muslimer, for deres få kristen-arabiske apologeter, eller for deres venstreorienterede og progressive halleluja kor, at Israel er en minuskiøsitet i de enorme arabiske landmasser, der er 570 gange større end Israel – en stat der ikke er større end Wales eller New Jersey. Faktisk har venstrefløjen, mens den ironisk nok har vendt sig imod den ene stat i Mellem Østen, der skaffer sit folk friheder, noget intet arabisk eller muslimsk land nogensinde vil skaffe, valgt at favne arabisk falskhed. Hvorfor? Fordi venstrefløjen er rædselsslagen for at blive opfattet som racistisk. Dette til trods er det lige præcis, hvad de gennem deres ord og handlinger er.
