Jeg har gået og debatteret det med mig selv : Skal jeg deltage i dagens mindehøjtidelighed i i Århus for de københavnske terrorofre, eller ikke ?. Min første tanke var selvfølgelig at deltage, simpelthen for at vise respekt overfor ofrene og for at demonstrere min modstand mod islam og terrorisme - selvom det vel formelt er to forskellige ting. Jeg mener også, at der grundlæggende bør komme en reaktion fra almindelige danskere - hvor almindelige danskere er dem der ikke i forvejen ved enhver given lejlighed render og unskylder de er til, skammer sig over at være dansk, eller hvad "Gutmesch-segmentet" nu ellers laver når de ikke bladrer i Politiken, hjernerådner på DR eller bæller Cafe latte på byens in-cafeer.
Hvis ikke almindelige mennesker finder nosserne frem og møder fysisk op og demonstrerer at der er et andet Danmark end DR-apologeternes, de radikale redepisseres og muslimernes dystopiske ødemark, så får vi bare mere og mere af det vi har set.
Derfor havde jeg egentlig intentionen om at møde op, når der afholdes mindehøjtidelighed i Århus idag. Men - ja der er et men - det er gået op for mig at jeg er et mindre meneske end jeg troede. Jeg kan simpelthen ikke udholde tanken om at indgå i den klamme selviscenesættelse som socialdemokraterne Jacob Bundsgård og Nikolaj Wammen har lagt op til det skal være. Jeg kan simpelthen ikke udholde tanken om at se disse to små selvfede socialkleptokrater stå og hykle sorg over folk som er ofre for deres - ja DERES - socialkleptokraternes politik. Deres logrende, leflende , spytslikkende eftergivenhed. Deres islam pleasing og særligt Jacob Bundsgaards "tordnen" mod "højreekstremisme" i Århus. Jeg kan ikke udholde tanken om at støtte lille "rundkindede Nikolaj" og "Jacob kællingeskæg" når de soler sig i Århus Stiftstidendes blitzlys, endnu inden ofrene for deres indvandringspolitik er kommet i jorden. Jeg kan ikke udholde at skulle indånde den samme luft som de har udåndet. Den kvalmende stank af socialdemokratisk selvfedme, hykleriets friture-os, selviscenesættelsen og ansvarsforflygtelsen er simpelthen for meget. Jeg kan ikke - jeg vil ikke være en del af det, uanset ofrene fortjener at blive vist respekt.
I hovedstaden vil ydmygelsen af ofrene blive nærmest ultimativ. Her vil Helle Thorning og Lars Aslan personligt møde op sammen med Zenia Stampe - mon ikke der skulle blive mulighed for en lille selfie udover den perfekte "photo opportunity"?
Derfor kommer jeg ikke - undskyld at jeg ikke er et større menneske
