Der er 200 manderoller

Der er 200 manderoller I dag er der heldigvis mere end 200 manderoller, og den ene er ikke mere rigtig end den anden

Carl-Mar Møller,

21/08/2010

Der er 200 manderoller I dag er der heldigvis mere end 200 manderoller, og den ene er ikke mere rigtig end den anden. For bare 20 år siden var der kun 10 manderoller, og det skabte en masse ulykkelige mænd, som ikke passede ind i en af de 20 roller. Fremover vil de fleste roller blive tusinde nuancer, og ”den rigtige” mand og kvinde vil blive et fortidslevn, som man kan grine af og se på film. Mænd ligger meget under for medierne pres, og det kan man se på mændenes frisurer, som ligner en actionhelts, kort i siderne og længere oppe i toppen, som amerikanske soldater. Specielt mænd, der er lidt usikre og har lavt selvværd, prøver at have en frisure, der udstråler styrke og maskulinitet. 8 ud af 10 mænd mellem 20 og 40 år har den samme frisure, og det viser, hvor meget de er påvirkede af og underlagt tidens trend. En rigtig mand er en mand, der tør sige sin mening, selv om han har flertallet imod sig. Manden er mere skrøbelig og sårbar end kvinden, og det prøver han at skjule, så godt han kan for alle og ikke mindst for sig selv. Et af de mange tabuemner, der ikke bliver talt om i medierne, er mandens problemer, som efter min erfaring er mere invaliderende for familien end kvindens problemer. Kvindens problemer er ikke tabu, og de bliver gennemdiskuteret i alle dameblade og bøger, så derfor vil kvinderne blive vinderne i fremtiden. Mændene skal helt ned med nakken, før de vil have nogen form for hjælp, fordi deres instinkter, som de har haft i fem millioner år, siger følgende til dem: ”Du er en mand, og du skal klare dine personlige problemer selv, ellers er du en svag mand .” Det instinkt er genetisk indbygget i mandens natur, og det kæmper han med, hver gang han møder mig på mine kurser, hvor 80% er mænd. For at gøre det nemmere for manden at komme på mine kurser, fortæller jeg dem følgende: ”Der er ingen sandhed, der er ikke noget, der er rigtigt og forkert, der er kun inspiration og dialog. Alt, hvad jeg siger, skal tages med et gran salt, og I skal kun tage det, I kan bruge. I skal forestille jer, at det er en uddannelse i livet, i livets skole og ikke, at I er klienter, men studerende.” Kvinderne er med til at fastholde mange mænd i de gammmeldags manderoller, som gør mændene deprimerede og sænker deres selvværd. Det tvinger mændene til at undgå hjemmet og søge ud, hvor de kan blive accepterede, som de er, med mangler og stærke sider. Mænd og kvinder bliver nødt til i højere grad at bo alene, mens de ændrer deres forventninger til et mere realistisk niveau, og det vil nok tage flere årtier, inden det sker. Når de manderoller er blevet nedkæmpede, og man er, hvad man er, og de to køn kan se hinanden uden fantasiforestillinger om alt det, som ikke er, vil manden og kvinden få langt færre konflikter, men forholdene vil vare kortere tid, fordi man så ikke spilder mange år på at vente på fremkomsten af det, man tror, er inde bag facaden. Min erfaring er, at lidenskaben varer mellem tre og syv år, men derfor kan man godt blive sammen som venner og beholde samværet med familien. Mange par vælger at blive sammen af kærlighed og leve uden lidenskab, i håbet om, at det vil komme igen. Manderollen fortæller ham, at han skal blive, selv om det sluger en masse energi, og fordi mange mænd er blevet svage af at leve op til manderollen og derfor ikke har mod til at forlade kvinden. I gamle dage havde manden religionen, økonomien og samfundet til at holde kvinden nede med, men det er heldigvis slut i Danmark, og derfor er det kvinderne, der vælger manden, og fyrer ham, når han ikke giver hende nok følelsesmæssigt eller gør børnene utrygge. Vejen til at skabe stærke mænd er, at han får en masse viden om mænds og kvinders følelsesliv, samt indsigt i konfliktløsning, i stedet for at leve op til en manderolle. hilsen carl-mar

Kilde: