Yildis Akdogan skriver overbevisende om Tyrkiets stigende betydning. En tankevækkende kontrast udgør Morten Hartz Kaplers hjertegribende kronik i Politiken om Danmarks umenneskelige måde at behandle de fattige på: " http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1470997/den-ultimative-fattigdom-findes-i-danmark "
Sammen bekræfter disse to kronikker Europas skrøbelige status i forhold til naboerne: Tyrkerne vil målbevidst gå efter stigende indflydelse i vores verdensdel. Der er allerede rigtigt mange tyrkere og andre muslimer bosat i Europa.
Rusland, Europas anden nabo, vil ikke bryde sig om tyrkisk dominans i Europa. Man har allerede tilstrækkelig ballade med andre muslimske naboer: fra Kazakstan og Kirgistan i øst, via Kaukasus med Tjetjenien og Dagestan. Desuden går en stor del af Ruslands skibsfart gennem Bosporus, dvs. gennem Tyrkiet.
Hvis Rusland og Tyrkiet skruer bissen på overfor hinanden, kan det let blive mindre behageligt her i vores fredelige socialrigtige del af verden. Vi europæere ville gøre klogt i at holde tungen lige i munden og ikke se bistandskontoret som den ultimative løsning - det kan let blive "Endlösung".
