Den svenske tragedie - Leder - JP

Den svenske offentlighed forbløffes og tænker i takt på en måde, som ikke ses i noget andet europæisk land

Ikke angivet Ikke angivet,

03/02/2014

Den svenske offentlighed forbløffes og tænker i takt på en måde, som ikke ses i noget andet europæisk land. Det er en stille tragedie.

Den svenske tragedie rammer ikke alene svenskerne selv, men også dem, der kigger forbi. I forrige uge gik det ud over en sagesløs litteraturredaktør fra et konkurrerende dagblad. Redaktøren var blevet inviteret af et svensk dagblad til i en kronik at indvie de svenske læsere i, hvorfor den dansk-palæstinensiske digter Yahya Hassan havde fået et kolossalt gennembrud i Danmark, og hvad de kunne forvente sig af digtsamlingen, når den udkommer på svensk. Ikke mange timer senere blev den danske redaktør kaldt racist og fremmedhader af den svenske avis’ litteraturanmelder.

I store dele af den svenske offentlighed bliver alt, hvad der bare stikker en lille smule ud, slået ned eller skammet ud.

...

Den svenske selvforståelse møder kritik i disse år – selv i Sverige – og maskerne viser tegn på at krakelere. Når afstanden mellem ideologi og virkelighed bliver for stor, falder de.

Udland eller krimi? har svært ved at vælge.