Den store livsløgn blandt de politisk korrekte.

Krav om beskyttelsespenge, sharia-domstole, stenkast mod busser, muslimske særkrav og islamister, der går efter danskerne

Ursula Overgaard 2

14/02/2014

Krav om beskyttelsespenge, sharia-domstole, stenkast mod busser, muslimske særkrav og islamister, der går efter danskerne. De politisk korrekte har haft alt for stor indflydelse og fortsat har det.

Busser kører ikke længere gennem indvandrerghettoen Bispehaven i Aarhus Vest. Det er for farligt pga. stenkast, trusler og vold mod chaufførerne. Containere og biler har været sat i brand og brandmænd er blevet angrebet. Klubberne i området har været lukket, imens en stor del af personalet blev sygemeldt på grund af trusler og vold. Der blev smidt sten fra vejbroer mod biler. I Vollsmose er en kriminel storfamilie ved at opbygge den magtfulde bande Black Army, som nu kræver beskyttelsespenge af flere værtshuse.

Der har i Danmark udviklet sig stærke parallelsamfund i indvandrerghettoerne, som kan undergrave det danske samfund.

I Gellerup er man ved at opbygge et parallelt retssystem med de såkaldte sharia-domstole, der dømmer efter islamisk og ikke efter dansk lov. De afgør stridigheder og straffer kriminelle på grundlag af shariaen, Koranens forskrifter.

Har de politisk korrekte for stor indflydelse? - De politisk korrekte, som selv bor på betryggende afstand, kalder alle, der advarer mod denne udvikling, for fremmedfjendske. Allerede for 20 år siden blev der advaret mod denne udvikling. Man ignorerede de voksende problemerne.

Andre islamister har fået flertal i beboerbestyrelsen i Egedalsvænge i Kokkedal i Nordsjælland. Nu er det folk, der støtter den rabiate organisation Hizb-ut-Tahrir, som bestemmer i området. Det er de samme, der har flertallet i bestyrelsen. Her har de lukket de klubber, dx. en billardklub, hvor der bliver drukket øl og som besøgtes især af danskerne.

Sådan er det flere steder i landet; de samme ting er gennem årene sket igen og igen. Men det er blevet værre og mere omfattende.

Det var skolelærere på skoler med mange tosprogede elever. Borgmestre på den københavnske vestegn. Naser Khader og andre - men de blev mødt med fordømmelse og blev stemplet som fremmedfjendske.

Den store livsløgn blandt de politisk korrekte er, at det kun er ’ganske få’, der volder problemer. Det store flertal fungerer godt og er velintegreret.

Der er tre grupper af muslimer: 1 - Der er de rettroende muslimer, islamister der bevidst arbejder for en islamisering af samfundet. 2 - Der er dem, der helhjertet støtter demokrati og kvinders ligestilling. 3 - Så er der den store gruppe af indvandrere med muslimsk baggrund, som distancerer sig fra det danske samfund. De er vokset op med og følger normer, som udspringer af ortodoks islam og af den mandsdominerede stammekultur. De er mere præget af radikale synspunkter. Meningsmålinger fra især Storbritannien har vist, at de unge muslimer i dag er mere ret-tro, radikale og militante end deres forældre.

Hvis det danske samfund ikke står meget stærkere fast på sine værdier, så går det galt. De politisk korrekte har fået lov at råde. Resultaterne mærker vi for alvor.

Sådan ødelægges et velfungerende samfund

Kilde: