Hvis nogen i april 1998 havde betegnet det såkaldte Wendler Pedersen-udvalg som en gedigen syltekrukke til et penibelt politisk problem, ville en sådan påstand selvfølgelig være blevet afvist af den siddende regering.
...
Vi kan ikke vide, om højesteretsdommer Hugo Wedel Pedersen i 1998 har fået et lille politisk vink om, at udvalget slet ikke behøvede at skynde sig, men når vi konstaterer, at der er brugt 14 år til en overskuelig opgave, trænger tanken sig på.
Nu har udvalget langt om længe afleveret sin rapport, og den indeholder ikke uventet forslag til øget politisk kontrol. Der skal ifølge rapporten etableres et tilsyn, som får adgang til alle de oplysninger, som efterretningstjenesterne ligger inde med. Heri ligger blandt andet, at tilsynet skal have myndighed til at føre kontrol med, om efterretningstjenesterne overholder gældende lov.
Derimod har udvalget ikke kunnet opnå enighed om, hvordan man skal behandle gamle registreringssager. Denne varme kartoffel overlades til politikerne, og professor Bent Jensen og hans medarbejdere fra det nedlagte Center for Koldkrigsforskning må stadig vente på tilladelse til at udgive den for længst færdiggjorte rapport. Afklassificeringen har åbenbart ingen hast.