Man er automatisk god, hvis man er rød. Man er lidt ligesom Robin Hood: de svages beskytter. Sådan er opfattelsen i hvert fald i Danmark i dag. De svage, skadede, nedslidte, fattige, syge, arbejdsløse, asociale flyder sammen i et samfundslag som vi kan kalde Bunden. Fællesnævneren for dem er, at de ikke arbejder – hvad end grunden må være.
Men lad os tage et nærmere kig på moralen, for den er ikke særlig holdbar.
Man skal nemlig huske på, at alt det gode, som man vil gøre for eller give til Bunden, skal tilranes fra lagene ovenover. De lag, hvor folk arbejder hårdt for at forsørge sig selv – og andre. Man bliver altså nødt til at stjæle fra de aktive, for at kunne give noget til de ikke-aktive. Og det virker jo som en fair ide. I det mindste et stykke hen ad vejen. Men i Danmark i 2011 er det stykke for længst blevet tilbagelagt, plus meget mere til.
Og hvordan kan jeg så sige det?
Først og fremmest: Fordi mange på kontanthjælp får flere penge end dem som arbejder. Det er ganske enkelt grotesk, og meget, meget amoralsk. Det er at vende systemets logik fuldstændig på hovedet. Den forsørgede har flere penge end forsørgeren.
Der kan groft inddeles tre grupper af mennesker i samfundet.
1) De, som gerne vil arbejde. 2) De, som ikke vil arbejde. 3) De, som ikke kan arbejde.
Den første gruppe er gudskelov stadig den største, men gruppe 2 haler hurtigt ind. Den tredje gruppe er meget lille, og har formentlig altid været det. Det er bare meget belejligt for dem i gruppe 2 at påstå at de tilhører 3'eren, for så har de jo en meget nem undskyldning for at opfylde deres mål – ikke at arbejde. Derfor skelnes der i den røde pseudo-moral ikke imellem gruppe 2 og 3. For det er amoralsk at påstå at nogen folk ikke vil arbejde. De er jo blevet forfulgt så længe nu, ganske uretfærdigt, åbenbart. Det må i den logik også være amoralsk at kalde en spade for en spade, blot fordi den selv påstår at den er en skovl.
Er gruppe 3 noget som jeg griber ud af luften?
Hver tredje arbejdsløse kvinde ønsker ikke at arbejde. Det samme gælder for hver ottende mand. Og det er kun de adspurgte, som har turde indrømme det over for undersøgelsen. Der er en soleklar mangel på arbejdsmoral og motivation i den gennemsnitlige dansker.
Lad os nu lege at det ikke er hamrende amoralsk at omfordele pengene så skævt, som vi gør det i Danmark. Lad os sige at det var i orden at den forsørgede har mere end forsørgeren.
Bliver man så lykkelig af penge? Ja, pengene kan ombyttes til mad, Playstation, jul og endda vigtigere ting som psykologhjælp. Men jeg vil argumentere at der findes meget lidt (om nogen) økonomisk, materiel fattigdom i Danmark. Der er derimod uendelige mængder af moralsk, åndelig, selvværdsmæssig, viljemæssig, engagementsmæssig og social fattigdom. Vi er med andre ord dovne, viljesvage og uden drivkraft i livet. Hvis man lider af en af de her ting, kan det ikke løses med penge. En psykolog kan være behjælpelig, men kun i den forstand at psykologen som faglært kan fortælle dig hvad du skal gøre: Tage dig sammen. Psykologen kan ikke tage dig sammen for dig. Det kan pengene heller ikke. Kun DU kan tage dig sammen.
En grov måde at sammenfatte ovenstående på kunne være:
Folk mangler indhold i deres liv, og de forsøger at fylde dette tomrum med andre folks penge.
En klog mand sagde engang:
Når halvdelen af samfundets borgere har opdaget at de ikke behøver at lave noget, og den anden halvdel har opdaget at det ikke kan betale sig at lave noget, så er samfundet på vej imod sin slutning.
Det kan næsten ordret oversættes til nutidig fakta:
I Danmark betaler de 20 rigeste procent af befolkningen for 50 procent af skatten. De 40 procent nederste (Bunden) betaler for – hold nu fast – 10 procent! Det vil omregnet sige at en 'rig' person betaler omkring 10 gange mere til samfundet.
Den røde moral er drevet af følelser, pakket ind i humanisme, og tager kun meget lidt hensyn til økonomi, samfundsstruktur og overordnet retfærdighed. Man skal med andre ord tage mere hensyn til folks følelser, end samfundets sundhed. Hvis en person føler sig fattig, skal personen have penge for at følelsen kan blive god. Hvis person siger at han/hun ikke kan arbejde, må man ikke anfægte dette udsagn.
Den røde moral er også forkvaklet på det punkt, at den er snæversynet. Den fokuserer kun på én samfundsgruppe: Bunden. Den søger blot at rage midler og penge til denne gruppe, uden at tænke på hvor det skal komme fra.
Robin Hood er kun en helt til en vis grænse. Hvis han bare bliver ved med at tage mere og mere fra de rige, ender han som en gemen tyv.
