af Lars Helleskov Engelbrektsen
Danmark er et af de mest lige lande i verden målt på formue og indkomst. Det er mange stolte af, især da lokomotivet skyder en fin fart. Vi kunne ønske os højere vækstrater og enkelte politikere har været inde på, at lidt social ulighed ikke skader, men kan virke som en katalysator. Jeg hentyder til Eva Kjær Hansen i hendes tid som minister.
Siden finanskrisen er Danmark blevet et mere lige land end i årene op til krisen. Det skyldes faldet i aktiekurser og husprisernes og friværdiernes nedgang. Men det er vel ikke lige sådan at vi ønsker at ligheden skal indfinde sig? Hellere en situation hvor alle får mere, også selvom nogle får meget mere end andre, eller hvad? Hvor meget ulighed, selv på et højt bundniveau, kan vi i Jantes land tåle og tolerere? Flyv ikke højere end vingerne bærer og vi har drevet det vidt, hvor få har for meget og færre for lidt. Og så videre. Den slags formuleringer er indgroede i en danskers bevidsthed og sind.
