Og det er selvfølgelig mig. Jeg har i dag sendt ansøgningen til Politiken, og jeg glæder mig virkelig til, at jeg skal tage handskerne på og få den blå blok ud på et sidespor. Læs min ansøgning og mit første samfundsrevsende indlæg her... FØR ALLE ANDRE!
Ansøgning:
Mit navn er Harelly Børthordal. Jeg er 51 år, men det handler jo ikke om alder, men om hvor gammel, man føler sig, og her ligger jeg helt sikkert i den yngre ende. Jeg føler mig som en ung og viril Ole Sohn til gilde i DDR. Jeg er dybt involveret i politik, og har et langt og imponerende CV, hvis man ellers elsker luftkasteller, one-liners og ændringer i holdninger. Jeg går 100% efter statsministerposten, og derfor bør jeg selvfølgelig få en blog på min yndlingsavis: Politiken. I kan jo tjekke min personlige blog, så i kan danne jer et indtryk af mine uovertrufne evner som debattør og samfundsrevser:http://harelly.dk/
Som person er jeg retfærdig, begavet, velformuleret, knivskarp, visionær, reaktionær, intelligent, nytænkende, fortænkende, bagtænkende, gammeltænkende, og hvad i nu ellers vil have, at jeg er – som betonsocialist er man nødt til at tilpasse sig, for ellers er man færdig… Nogen kalder det populisme, jeg kalder det logik og ren og skær overlevelse. Det har mange år som formand for flere faglige forbund lært mig: Ingen kommer særligt langt med ærlighed, og det bedste våben er at grave smuds op om de andre.
Som I kan se, er det ikke alle de skarpe venstredrejede hjerner fra 60’erne og 70’erne, som har fravalgt rollen som intellektuelle! Jeg er så klar til at give alle de der pro-”rige svin” og ultraliberalister kamp til stregen og sætte dagsordenen i dansk politik. Når jeg tilmed har en organisation i ryggen, der er klar til billedmanipulation og betaling af privatdetektiver til at finde gode personpolitiske vinkler, så kan Politiken slet ikke undvære mine indlæg.
Dagsordenssættende indlæg – Det her er altså VIRKELIGT godt:
Danmark er en skandale, et land på randen af kollaps takket være den ultraliberale og anarkistiske politik, som VKO har gennemført det sidste årti. Uligheden er i top, fattigdommen i top, skatterne latterligt lave, forbuddene få, afgifterne ikke eksisterende og de rige svin for mange. Hvor er det røde Danmark blevet af!? Sohn kan jo ikke holde det ud i længden, og jeg har lovet at hjælpe ham, efter han lærte mig de grundlæggende regler om pamperi – Faktisk kommer bogen på O’Reillys forlag om et par måneder, idet Ole ikke selv ville udgive den – der var ikke nok penge i det. Danmark, det er tid til at vågne op, ellers bliver I bare fanget i kapitalismens fordærv, og vi glemmer solidariteten. Solidariteten med de nedslidte souschefer i børnehaver, de underbetalte fagforeningsbosser og selvfølgelig også lidt med arbejderen, rengøringsassistenten og pedellen – altså forudsat at de er med i fagforeningen!
Det skæve Danmark
Alt tyder på, at Danmark er blevet skævt! Skævere end det skæve tårn i Pisa – og det er ikke så lidt. De rige har for mange BMW’er (Jeg tæller ikke mig selv med, idet jeg har leaset min BMW i Tyskland), medens de fattige må nøjes med Volkswagen, Hyundai eller andet Kinesisk crap, men den går ikke længere. De rige klager over, at de betaler for meget i skat, og Martin Ågerup og co. prædiker om lige skat for alle. Vrøvl. De rige betaler ikke nok! Så derfor skal topskattelettelserne annulleres og en millionærskat indføres. Men derudover vil jeg kæmpe hårdnakket for en milliardærskat. Vi har lige lidt under 100 milliardærer i Danmark, hvilket er lige lidt under 100 for mange, for hvad skal man med så mange penge? De skal derfor beskattes igennem milliardærskatten, indtil de kun har 999 999 999 kroner tilbage. Folk som Mærsk Mc-Kinney Møller, Troels Holch Povlsen, Janus Friis, Niels Thorborg og Lars Seier Christensen har bare at hoste op! Ole Sohn har indrømmet, at han aldrig bliver milliardær, så han går også ind for en retfærdig milliardærskat.
Med alle disse mange milliarder kan vi fuldstændig udradere fattigdommen ved at ansætte de arbejdsløse i diverse offentlige projekter. F.eks. motorvejsbyggerier, supersygehusbyggeri, renovering af offentlige bygninger osv. Det er jo fuldstændig tåbeligt, at man har arbejdsløse, der ikke er medlem af en fagforening, så derfor må vi kræve, at de arbejdsløse melder sig ind i 3F og herefter bliver sat i arbejde af den danske stat. Jeg mangler f.eks. en udestue, og her kunne offentlige ansatte da sagtens banke en hytte sammen til mig, det er jo mig, der er med til at betale deres skat! Det giver fin mening.
Den sunde dansker
Der er simpelthen ikke nok forbud og afgifter i Danmark. Hippierne i Enhedslisten og anarkisterne i Thyra-Bank partiet kører skræmmekampagne og prøver at overbevise jer om, at forbud og afgifter er dårlige ting, som udelukkende begrænser jeres frihed. Absurd. For det første: Hvad er frihed egentlig? Er det frihed at kunne drikke sig ihjel? Er det frihed at kunne ryge sig og sine medmennesker ihjel? Er det frihed at kunne stoppe sig med fedt? Er det frihed at kunne tage stoffer? Er det i det hele taget frihed at kunne bestemme over sin egen krop? Nej, det er ej! Frihed er at være en god og effektiv samfundsborger, som bidrager positivt til fællesskabet, og ikke en som ligger resten af fællesskabet til last med sine leversygdomme, blodpropper og rygerlunger. Frihed er friheden til at få lov til at leve et godt og gennemreguleret liv til alles bedste. I solidaritetens navn må vi gøre op med anarkistiske tanker om, at man skal have lov til at ryge på offentlige pladser, at man skal have lov til at gå på McDonalds flere gange om året, og vi skal gøre op med fødevarer som Jakabov og Pizza fra tyrkiske pizzariaer. Det er usundt og indskrænker din frihed.
Sundhed er frihed – Men sundheden skal defineres af nogle, der VED noget om sundhed. F.eks. tidligere radiovært Benny Englebræk, han har engang læst en meget oplysende pamflet fra Karolines køkken, og derfor er han helt sikkert bemidlet til at udtale sig på hele Danmarks vegne. Det er jeg meget tryg ved.
Derfor foreslår jeg, at vi som udgangspunkt forbyder alt pånær chokolade og cubanske cigarer, for vi kan ikke smide cubanske varer på porten, og chokolade smager for godt. Herefter sætter vi os ned i sundhedsministeriet forhåbentlig med Christel Tjaldimose og Benny Englebræk som dobbeltminister og tillader det, som vi mener, er sundt. Alt feder dog, hvis man spiser for meget af det. Så derfor skal der indføres en mængdeafgift, som ligger 50% oveni prisen for hver enhed af en vare, man køber. Det siger Nick Spækkerup, at det er sundt. Forøvrigt vil Tjaldimose have Nick til at betale fedtafgift af sit navn. Rimeligt siger jeg!
Grøn, grønnere… Grøn
Kapitalisterne sviner vores land til dagligt med deres store fabrikker og store biler. Se nu bare min bil: Den har energimærke E, D hvis jeg kører rigtig pænt. Jeg er nemlig meget miljøbevidst. Så derfor foreslår jeg, at minimum 51,68% af hele Danmarks energiforbrug skal være dækket af vindmøller og/eller trædemøller den 4. april, 2023. Vi kan også prøve Å-energi, idet vi har flere vandløb, der sagtens kan skabe strøm til en mellemstor landsby, hvis vi bare investerer et par milliarder hist og her. Billigt og lige til.
Derudover skal det være attraktivt at køre grønt, så derfor foreslår jeg, at vi hæver registreringsafgift på alle ikke–grønne biler til 314,02%. Kollektiv transport er godt nok en god ting og alt det der, men fly sviner forfærdelig meget. Så de skal forbydes. Det skal også forbydes at grille og prutte. De enkelte virkelig solidariske mennesker i Danmark, som f.eks. fagforeningschefer og socialistiske politikere bliver fritaget fra disse regler, så alle danskere kan se, at det kan svare sig at være solidarisk.
Pamperi er ikke en synd
Mange har den opfattelse, at politikere skal være tjenere. Næ nej. Når nu vi bruger så fantastisk lang tid på at finde på nye forbud og afgifter – naturligvis med befolkningens ve og vel i tankerne – skal vi også belønnes for det. Så lad os lige få en ting på plads: Pamperi er ikke en synd! Det betyder nye ministerbiler, nye kokke i Snapstinget og bedre pensioner. Som fagforeningsboss finder jeg egentlig alt dette ganske naturligt, at samfundets tjenere også bliver belønnet for deres arbejde. Det er jo i virkeligheden netop tjenerne, vi som arbejderbevægelse, gerne vil hjælpe. Heldigvis er min plan ganske simpel, og her solidarificerer vi Danmark, så de eneste tjenere er fagforeningschefer og politikere, og herefter kæmper vi en kamp for, at vi selvfølgelig bliver belønnet rigeligt for vores trældom.
Nå ja. Jeg vil også gerne forbyde, at man kan sætte sit kryds til højre for Hellig Topskat-Schmidt. Friheden flyver ud af vinduet, hvis andre end vi kommer til magten. Vi skal nok tage hånd om dit liv, og give dig den frihed, du fortjener. Når jeg har taget, den frihed, jeg fortjener, så er der stadig rigeligt tilbage til dig.
Tak for ordet - Husk at blive fan af mig på Facebook. Hvis jeg får flere fans end Hellig Topskat-Schmidt, så bliver jeg statsministerkandidat!
