Snart udkommer psykiatriens reviderede bibel, DSM, i sin femte udgave.
Det bliver spændende at se alle de nye, medicinkrævende, sygdomme de
har fundet ud af.
Det bliver også spændende at se, om de har medtaget den epidemi, der
lige nu hærger Europa, nemlig arbejdsløshed.
Her i Danmark har vi 164.600, eller 6,3% af arbejdsstyrken, der går
ledige. Og her har regeringen sat en diagnose på dem. Sindslidende.
Det er i hvert fald det indtryk man får, når beskæftigelsesministeren
har givet grønt lys for at kommuner og sagsbehandlere kan udskrive
hjernemedicin til de arbejdsløse. Og hvis de nægter at modtage dette for at få
understøttelse, kan de henvise til en psykiater, der kan foretage det fornødne.
Gerne ved tvang.
I juni 2006 kunne Dagens medicin bringe den storslåede meddelelse, at
eksperter (Poul Videbech & Co.) foreslår screening for psykiske sygdomme
blandt mennesker med kræft, neurologiske sygdomme og andre fysiske sygdomme,
som kan have – eller påføre – psykisk udslag. Herudover foreslås også en
screening af de arbejdsløse, idet der i artiklen står:
”Derudover konkluderer eksperterne, at langtidssygemeldte udgør en
risikogruppe i forhold til forekomst af psykisk sygdom og foreslår på den
baggrund at screene alle personer, som er sygemeldte i mere end 8 uger i
forbindelse med andre former for udredning af sygdomme.”
Den meddelelse jublede lægerne over.
For tilsyneladende skaffer det arbejde at tale med en psykiater. Det må
derfor være nærliggende at spørge psykiatrien, hvor de skaffer arbejdspladser
fra? Udover dem til sig selv.
Det besynderlige er, at arbejdsledige skulle kunne komme i arbejde, når
psykiatrien har tilført dem medicin, som beviseligt ødelægger hjernen, hvilket
den har gjort på mange, der var i arbejde og blev sendt til psykiater på
diffuse baggrunde, hvorved de mistede deres job og kom på overførselsindkomst uden udsigt til nogensinde at komme i arbejde igen, da hjernen bliver så ødelagt, at personen mister sin erhvervsevne for bestandigt.
Men det tales der ikke højt om herhjemme. Der tales heller ikke højt
om, at når et menneske taler med en psykiater, bliver vedkommende frataget sine
borgerrettigheder og må behandles efter forgodtbefindende, ligesom personen
aldrig mere vil kunne blive behandlet for fysiske sygdomme, da alle fremtidige
symptomer vil blive udlagt som udslag af sindslidelse.
Derfor bliver det spændende at bladre i den nye reviderede bibel og se,
hvilket nummer arbejdsløshed har i rækken af sindslidelser (alle psykiske
lidelser har et nummer, som gør det nemt for psykiatrien og uigennemskueligt
for borgeren).
Hvis arbejdsløshed ikke er opført som sindslidelse, må
beskæftigelsesministeren kunne svare på, hvordan det er lykkedes, at få dette
opført udenfor nummer.
Derudover er det nærliggende at spørge politikerne om, hvad en dansk
hjerne koster?
Spørgsmålet er stillet på baggrund af det faktum, at der omdeles
hjernemedicin på en så lemfældig måde i Danmark, og virkningerne hemmeligholdes
som guldet i Fort Knox, at der kun kan være tale om et eksperiment med
borgernes hjerner.
I december kunne vi i Der Spiegel læse, hvordan Stasi havde solgt
østtyskerne til medicinalindustrien som forsøgsdyr.
Det kunne være rart at vide, om det samme er sket herhjemme? At nogle
politikere har solgt danskernes hjerner til medicinske eksperimenter?
Der kan ikke være anden forklaring på den iver, der lægges for dagen
herhjemme for at få borgerne til at tage hjerneødelæggende medicin.
