"Der er krise, siger de, vi må spænde livremmen ind. Men virksomhederne og bankerne har aldrig haft større overskud, aktiekurserne sætter rekord. Den krise, der faktisk er der, er en afsætningskrise som følge af globaliseringen.
Når de rige investerer, investerer de der, hvor udbyttet er størst, dvs. i lavtlønslande. I de rige lande nedlægger de arbejdspladser og presser lønnen ned for dem, der endnu har arbejde. De smadrer velfærdsstaten, og de smadrer også mod deres vilje kapitalismen, for globaliseringen betyder, der ikke er nogen til at købe de varer, der bliver produceret. De arbejdende i de fattige lande har ikke råd til dem, og det har de arbejdsløse i de rige lande heller ikke.
Samtidig vokser den virkelige trussel, den virkelige krise – krisen for miljø og klima – dag for dag. Truslen vokser, fordi vi stadig dyrker dogmet om evig vækst. Men det står der ikke noget om i Dream-modellerne, så det kan politikerne ikke forholde sig til.
De lever i en tegneserieverden, et lille Pleasantville, hvor alt går på skinner. Når virkeligheden er så uforskammet at arte sig anderledes, end de lærte på det statsvidenskabelige studium, lader de som om virkeligheden ikke findes. Den findes måske uden for deres vinduer, men så trækker de bare gardinerne for.
Sådan er den nye klasse af kreative livsløgnere. Uanset om de kalder sig det ene eller det andet, tilhører de samme parti – partiet for professionelle politikere."
