Filmhistorikeren Lars-Martin Sørensen har i begyndelsen af maj udgivet en bog med titlen ”Dansk film under nazismen” (Lindhardt og Ringhof). Heri beskriver han den danske filmbranches næsten totale knæfald for nazismen.
Store filmproducenter som Carl Bauders (Nordisk film) og Henning Karmark (ASA) var aktive medlemmer af nazipartiet og instruktøren Alice O´Fredericks var så forhippet på at komme til Tyskland for at instruere, at hun meget gerne ville præsentere sig i Berlin for egen regning.
Alle disse nazivenlige personer (også i andre brancher) var selvfølgelig - foruden af Hitler - påvirket af den hjemlige samarbejdspolitik, hvis ”højdepunkter” vel var den socialdemokratiske statsminister, Vilhelm Bulls, radiofoniske opfordring til stikkervirksom for at bekæmpe den forbryderiske modstandsbevægelse og udenrigsminister og (tidl. formand for dagbladet Politikens bestyrelse), Erik Scavenius` erklæring i 1940 om ”de store tyske sejre, som havde slået verden med forbavselse og beundring”. Hvorfor han fandt, ”at Danmark nu skulle finde sin plads i et nødvendigt og gensidigt aktivt samarbejde med tyskerne.”
En undtagelse i den danske filmverden var dokumentaristen Theodor Christensen, som på grundlag af optagelser, han havde gjort under besættelsen - bl.a. af sabotagehandlinger - lavede dokumentarfilmen Det gælder din frihed (1946), bestilt af Frihedsrådet og vendt mod samarbejdspolitikken.
I den forbindelse er det interessant, at denne film i de næste 10 år mod Theodor Christensens vilje blev så tendentiøst klippet – ”forkortet” som det hed sig – at de værste udslag af samarbejdspolitikken forsvandt. Politikerne ønskede vel ikke at de og andre skulle se de gamle fejltagelser. Herefter fik den som dokumentarfilmen ”De fem år” (1955) stor udbredelse som undervisningsmateriale i folkeskolen.
Minder dette ikke om de ”historiske” beskrivelser af den kolde krig i DIIS-udredningen (2005) og PET- kommissionens rapport?
Der er tilsyneladende et establishment, der til stadighed ønsker at sabotere ethvert forsøg på at få sandheden frem.
Sabotagen fra retsvæsen, PET, historikerkredse og medier mod Bent Jensen bog "Ulve, får og vogtere" er nærmest monumental.
Man kan i øvrigt også gå en anden vej end obstruktionens. Det ved Politikens chefredaktør Bo Lidegaard, der i sin bog ”Kampen om Danmark” gør et ihærdigt forsøg på at rehabilitere Politikens tidligere formand, Erik Scavenius! Men der er vel ingen sammenhæng?!
Tolkningen af Besættelsestiden og Den kolde Krig har i en årrække været en slagmark for historikere, kunstnere, politikere, mediefolk og mange andre.
I den forbindelse er Lars Martin Sørensens bog en kærkommen gave.
Nu mangler vi så en historisk afdækning af den tredje store; men faktisk godt skjulte skandale:
Sandheden om årsagen til EF´s grundlæggelse og den gradvise; men tilsyneladende uafvendelige udvikling mod EU-unionen hen over hovedet på stort set alle borgere i de implicerede lande.
De fleste statsborgere – inklusive politikerne – er tilsyneladende hver gang forbavsede over de juridiske implikationer EU-domstolen kan få ud af det, man kom til at sige ja til.
Nødvendigheden af Morten Løkkegaards og Barrosos projekt ”Den nye fortælling om Europa” afslører ufrivilligt, hvor uhistorisk, forløjet og anstrengt hele arrangementet er, og den fremstilling er selvfølgelig helt overflødig.
Det er ”Den nye fortælling om EU” derimod ikke.
