Det er så brandærgerligt at se et splittet Konservativt Folkeparti, der fortsat lider efter den helt exceptionelt store vælgerlussing, som partiet fik ved valget. En ting er dog, at partiet slikker sår, men noget andet er, at partiets bagland ikke engang er enigt om, at det er nødvendigt at finde tilbage til de grundlæggende konservative værdier.
Der er ingen tvivl om, at dette valg var et kæmpe nederlag for de Konservative; partiet blev reduceret til ”sølle” otte mandater, hvilket er det værste valgresultat siden 1913. Ydmygelsen og nederlaget stopper dog ikke her, for partiet blev pludselig også til det mindste i hele Folketinget. Vi skal faktisk ikke mere end godt 25 år tilbage, tilbage til Poul Schlüters tid, for at finde partiets bedste valgresultat, hvilket var hele 42 mandater. Jeg vil vove at kalde det den konservative guldalder, for internationalt gik det nemlig også rigtig godt for konservatismen i 80erne; i Europa dominerede jernladyen Margaret Thatcher, og i USA var det Ronald Reagan - begge har et imponerende eftermæle.
