Den hjemløse Faktamand

Jeg var engang ufrivillig deltager i hvad der mest af alt mindende om en scene fra en dårlig dansk film

Ikke angivet Ikke angivet,

10/02/2012

Jeg var engang ufrivillig deltager i hvad der mest af alt mindende om en scene fra en dårlig dansk film.

Jeg præsenterer her et udsnit af manus:

Ext. Søndag aften. Faktas parkeringsplads

En mand i 30'erne kommer ud af Fakta med et par indkøbsposer. Han går hen imod sin cykel efter en lang arbejdsdag - på en søndag. Her bliver han stoppet af en hjemløs, også omkring de 30. Den hjemløse står med en trist hund i den ene hånd og en flaske øl i den anden.

HJEMLØS (lettere beruset)

Ved du hvad klokken er?

MAND

Ja, den er lidt over halv syv.

HJEMLØS

Tak min herre. Ved du hvad tid de lukker?

Den hjemløse peger flaskebunden i retning af Fakta.

MAND

Kl. 22 mener jeg

Den hjemløse ser meget overrasket ud og laver himmelvendte øjne.

 

HJEMLØS

På en søndag? Godt det ikke er mig der arbejder der.

Manden med indkøbsposerne smiler lettere forfjamsket og cykler hjem. Manden, der ellers plejer at være så rap i replikken, var for paf til at sige det han senere tænkte han burde have sagt; "måske er det bedre at arbejde sent en søndag end at stå der og slå sig selv ihjel med en bajer i hånden” eller ”Ja, drik du bare videre. Jeg gi’r".  

Kilde: