Således konkluderede økonomen Patrick Grady i april 2010, at »de, der tror, at indvandring er svaret på Canadas truende finansielle krise som følge af det stigende antal ældre, lever i en drømmeverden. Fortsat indvandring på det nuværende niveau vil tværtimod forværre snarere end fjerne krisen.« Gradys undersøgelse hviler på en analyse af forholdet mellem faldende indkomstskatter og stigende sociale overførsler. DREAM-gruppens undersøgelse for CEPOS, »Indvandrere og efterkommeres nettobidrag på de offentlige finanser«, medtager andre former for målbare indtægter og udgifter. Svagheden er, at den slags undersøgelser ikke også medregner kapital, der ikke kan kvantificeres, fx social tillid og sammenhængskraft, altså den form for »social kapital«, mange økonomer i dag regner som nogle af de særlige styrker ved de nordiske økonomier. CEPOS konkluderer, at udregningerne ikke kan danne grundlag for at afvise indvandring fra mindre udviklede lande. Derimod lægger de op til en ændring af den eksisterende indvandrings- og socialpolitik. Den konklusion synes svær pure at afvise.
