Venstres næstformand i udvalget, Jens Ole Jensen, havde gerne set at kræfterne var blevet brugt på at skabe flere ordinære job.
»Men jeg er i det mindste glad for at ordningen er lovlig og udgiftsneutral. For de penge vi bruger på dagpenge-job sparer vi ved, at der ikke længere skal udbetales dagpenge til de samme personer«, forklarer han.
Hvordan kan dette være lovligt? De siger jo ligefrem at det er jobs, der bliver skabt til at omgå reglerne. Når meningen med den nedsatte tid man har mulighed for at få dagpenge blandt andet er at spare penge, så sparer de jo ikke penge ved at konvertere 10 ugers dagpenge til overflødigt arbejde, for derefter at give et halvt års dagpenge til selvsamme folk uden at få noget arbejde for det. Det er næsten trekvarts års dagpenge udgift oveni.
Jeg er ikke uddannet økonom, men selv jeg kan se det irrationelle i at lave disse jobs.