Den "frivillige" hovedbeklædning

Jeg var en lille tur med toget - sammen med tre generationer fra Allahs pigegarde

Ino Overgaard Olsen,

15/06/2015

Jeg var en lille tur med toget - sammen med tre generationer fra Allahs pigegarde. Den yngste på omkring 12 år havde tilsyneladende problemer med sin hårpragt under de to gange hovedbeklædning, så den ældste begyndte at fingere oppe under pigens slør. Jeg sad et par sæder bagved.

Hvad bedstemoren ordnede, afslørede sig da den uforskammede unge tøs selv hev op i det yderste slør og foldede sin næsten færdiglavede fletning frem i lyset - formentlig for at hjælpe bedstemoren, men der gik kun et halvt sekund, så hev bedstemoren sløret tilbage på en særdeles bestemt måde, satte elastikken hastigt på plads under sløret og pakkede fletningen sjusket sammen i det inderste slør. At hun var vred, fornemmede jeg tydeligt.

Fortæl bare at pigerne bærer idiotien frivilligt. Jeg tror det ikke.

Kilde: