I en meningsmåling nyligt foretaget af Gallup, ville Socialistisk Folkeparti få 29 procent af stemmerne, hvis der idag var valg blandt de 15-25 årige mod en 12-15 procent til f.eks. Venstre. Dette er et udtryk for dn popularitetsbølge, som SF, kyndigt anført af Villy Søvndals karismatiske figur, rider på. Det er interessant at se, som folkesocialisterne har fat i de unge, men det kan næppe undre at de, med konstante udmeldinger om bedre vilkår for studerende, bedre vilkår for skoleelever, bedre hospitaler, ja faktisk bedre alting, rammer den ungdom, som er vokset op i det velfærdssamfund, der forventes at løse alle vores problemer.
Hvis du spørger mig, er der intet andet end tomme løfter i SF ganske imponerende partiapperat. Faktum er, at vi har haft en regering i 8 år, der bedst kan betegnes som socialkonservativ. Pengene bruges på offentlig velfærd, i højere grad end nogensinde før, og man må derfor spørge sig selv, hvorfra pengene skal komme, da vores "borgerligt-liberale" regering har brugt hver en ledig krone i den offentlige sektor. Skatten skal måske op? højere miljø- og sundhedafgifter? et sted skal pengene komme fra, hvis SFs luftkasteller skal blive til andet, end hvad de er.
Et forslag til dette er den såkaldte millionærskat. Problemet med den, er bare at den kun vil indbringe omkring en milliard til statskassen. Altså kan folkesocialisterne ikke gemme sig bag, at det kun vil gå ud over de absolut rigeste. Det vil kunne mærkes for almindelige mennesker. At hæve skatten på arbejde generelt, må udelukkes som en mulighed i krisetider, hvor skattestigninger giver færre cirkulerende penge i samfundet, altså drejer de økonomiske hjul langsommmere i takt med at skattetrykket stiger. Dette vil i sidste ende give færre penge i statskassen, altså færre penge til at SF kan ændre "det kunne være så godt" til "så godt er det". Er svaret så adfærdsregulerende afgifter på sukker, tobak, fedt og benzin? Ud fra et socialistisk synspunkt giver det god mening, at ændre folks adfær så de bliver en minimal byrde for samfundet. Men er det i virkeligheden ikke de færreste unge, der kan se det rigtige i dette? Ungsind er frihedstrang, og det er ikke frihed at gøre os alle til dette samfunds tro tjenere, og minimale byrder. Adfærdsregulerende udgifter leder tanken hen på fordumstiders kommunistiske regimer, hvor regeringers kontrol af markedet og forbruget skabte økonomisk kollaps og undertrykte befolkninger. Vi eksisterer ikke for samfundets skyld!
Karismatiske socialister og pæne ord, kan ikke ændre den simple sandhed, at vi alle er individuelle mennesker, med individuelle ønsker som skal realiseres, og kun i et samfund med velstand, kan samfundet tage hånd om de, der behøver det. Så vågn op unge mennesker og vælg individualitet og velstand... ikke SF!
NB skrevet den 15. juli 09
