Jeg vil tillade mig at påstå, at ulighed er godt. Ulighed er dejligt. Ulighed er livgivende og saliggørende. Uden ulighed ville vi dø af kedsomhed, hvis vi da ikke allerede for længst var døde af mangel på værdiskabelse og iderigdom.
Ulighed er livets salt. Ulighed er det, at nogle er bedre til noget end nogen andre. Og derfor kan sætte sig højere mål. Opnå mere. Forandre mere. Gøre den forskel, sidemanden henne i skolen aldrig kommer til at gøre, fordi han ikke kan det samme. Måske kan han noget andet. Men han kan ikke det samme. Det er godt. Så kan de to gå ud og forhåbentlig gøre hver sin forskel i verden. Til dens og vores alles bedste.
