Den borgerlige kulturkamp er blevet aktuel igen!

I weekenden var hele nationen samlet, enten om fjernsynet eller på Amalienborg slotsplads, da Hendes Majestæt Dronning Margrethe II fejrede 40 års ...

Connor O'Hanlon

18/01/2012

I weekenden var hele nationen samlet, enten om fjernsynet eller på Amalienborg slotsplads, da Hendes Majestæt Dronning Margrethe II fejrede 40 års jubilæum som monark. I dage som disse, benytter de republikansksindet mennesker ofte muligheden for at håne og kritisere den ædle institution, men mest uberettiget.

Særligt Zenia Stampe, der om nogen har taget lighedsfascismen til sig, plædere i disse dage for at en repræsentant for Danmark og en repræsentant for Danmarks demokrati, som Dronning Margrethe fungere som, er udemokratisk og ”ikke tjener Danmarks interesser”.

Men hvordan kan en person som Dronning Margrethe, der netop har grundlovens ord for at være en garant for demokratiet, være udemokratisk? Og hvordan er det udemokratisk at have et konstitutionelt monarki, 75% af danskerne ikke ser afskaffet? Men er hele debatten om kongehuset i virkeligheden ikke blevet til en debat om hvorvidt Danmark bør give afkald på alt hvad der kendetegner danskhed, og hvad der er vores historie og kulturelle arv?

Selvsamme meningsdannere der kæmper en kamp i mod kongehuset, kæmper også en kamp for at skifte Dannebrog ud med et EU-flag og selvsamme mennesker ønsker en fortsat undergravning af dansk lovgivning til fordel for internationale konventioner. En afskaffelse af monarkiet er kun et led i den nulstilling og tilintetgørelse af dansk kultur, Zenia Stampe og andre dele af venstrefløjen forsøger at gøre til virkelighed.

Kilde: