Den ægyptiske førstedame skal ikke gå med tørklæde !

Medhats 5 sekunder : Det er så vigtigt i udviklingen af de nationer, som har døjet med undertrykkelse og diktatur gennem årtier, at folk udvikler ...

Medhat

08/07/2012

Medhats 5 sekunder :

Det er så vigtigt i udviklingen af de nationer, som har døjet med undertrykkelse og diktatur gennem årtier, at folk udvikler demokrati og ytringsfrihed. Folk behøver ikke længere være bange for at komme i fængsel eller blive straffet, hvis nogen kritiserer eller debatterer deres religion.

Vi ved af erfaringer at være demokrat og at ytre sig er en proces, som kan tage hundrede af år.

Men kan Danmark gøre noget og kan vi påvirke det arabiske forår, så det ikke udvikler sig til efterår og sort diktatur igen, som nogen siger?

Det, vi kan gøre er at hjælpe befolkningen med at blive demokratiske og bruge ytringsfriheden, så folk kan acceptere, at man siger sin mening uden frygt for at blive straffet eller komme i fængsel. Så når jeg siger og mener, at den ægyptiske førstedame ikke skal gå med tørklæde, så er det er min mening, som jeg muligvis har mange grunde til at have, og nogen kan modargumentere mod mig, uden jeg bliver kaldt vantro, og at jeg er imod islam og måske kommer i fængsel ved først givne lejlighed osv.

Jeg synes Danmark kan spille en rolle i den sammenhæng, hvor mit konkrete forslag til både udenrigsminister Villy Søvndahl og de danske EU-parlamentarikere er, at vi kan tilbyde oprettelse af et demokrati- og ytringsfrihedsministerium, som er totalt financiet af Danmark - måske med hjælp af EU. Meningen med vores hjælp er, at vi kan undervise og sprede ytringsfrihed og demokrati-tanker hos de små og store børn i børnehaver og skoler i hele Ægypten . Det ville være så godt. Det er desuden en win- win situation på længere sigt. Hvis vi skal have den arabiske verden på vores side, må vi også arbejde for det, før de bliver overtaget af kineserne.

De fattige lande kan ikke få brød på bordet af demokrati og ytringsfrihed, men det kan hjælpe til at vælte deres diktator og vælge nogle andre, som ikke udnytter dem, men gavner og støtter deres udvikling i den rigtige og demokratiske retning. Og det smitter til sidst af på deres levevilkår.

Med venlig hilsen

Medhat Khattab,speciallæge

Svendborg

www.medhat.dk

Kilde: