De vælger jo selv at være kriminelle

Det forekommer mig, at store dele af vores kriminalitetslovgivning er alt for vag

John Lindblad Christensen,

11/02/2015

Det forekommer mig, at store dele af vores kriminalitetslovgivning er alt for vag.

Når visse kriminelle ligefrem kan ønske at komme i et dansk fængsel må man vel stramme op, så de ikke ønsker det.

Og når en fange bryder ud fra arresten, kunne det automatisk betyde, at straffen begynder forfra.

Når der opdages stoffer eller mobiltelefoner, som lige nu er en plage, kunne man tømme cellen et stykke tid, så der intet var udover sengen og måske en radio.

Overfald på betjente: f. eks. Isolation evt. nej til udgang.

Og så videre.

Meget nemt at sætte i værk. Det lyder voldsomt, men hver eneste af forbryderne har selv valgt sin løbebane. Men man har jo den regel, at straffen skal svare til forbrydelsen, og den forstår jeg ikke.

Der er jo ikke forskel på at idømme en mand et år eller to år. Hvem ved, der er den rigtige straf? Igen, han har selv valgt det.

Jeg så et afsnit af ”Skat rykker ud” hvor en en småhandlende syntes, at 5000 kr i bøde var for meget. Hvorfor det? Han kan jo bare holde sig på måtten. Mener han, at det skal kunne betale sig for ham for at snyde?

Og en tidligere fange sagde til spørgsmålet om det, han havde gjort, kunne betale sig: "To år fængsel. Fem millioner. Ja, det kunne betale sig.".  

Generelt tager man så meget hensyn til de kriminelles magelighed, at alle vi andre må leve i utryghed.

Vi er kort sagt til grin.

Kilde: