LEDER: De enorme beløb, som den røde fagbevægelse bruger i kampen mod VK-regeringen, illustrerer endnu engang den fundamentale skævhed mellem de danske partier, som skattelovgivningens begunstigelse af fagbevægelsen udløser. Enhver af de op mod 100 millioner kroner, som fagbevægelsen sidste år brugte til politisk kamp, er således blevet indbetalt med fradragsret for medlemmerne.
Anderledes er det med de borgerlige partiers tilskud fra private, såvel virksomheder som enkeltpersoner. Ikke et eneste af de bidrag kan trækkes fra i skat hos giveren.
Fagbevægelsen fungerer således som en gigantisk mekanisme, der kan sørge for, at røde vælgere kan støtte deres partier med fradragsret (i det omfang de er indforstået med, at deres penge bruges på det). Omvendt må borgerlige vælgere pænt betale deres skat, før de kan sende økonomiske bidrag videre til deres foretrukne partier (med mindre de ligefrem er arbejdsgivere og sender penge via arbejdsgiverorganisationer - så er der også fradragsret her).
Man forstår godt, at Folketingets røde partier er så indædte modstandere af, at fradragsretten for fagforeningskontingenter afskaffes. Det er deres eget levebrød, de beskytter. Og vi under dem det da også gerne - det er jo ikke fordi, danskerne betaler for lidt i skat, så et fradrag hist og pist kan såmænd hjælpe med til at give skattesystemet et mere menneskeligt ansigt.
Men er det virkelig for meget forlangt at bede om lidt lighed for loven her? Hvis de røde må støtte deres partier med fradrag i skatten, så bør borgerlige vælgere selvfølgelig også have lov.
