De rigtig fattige

Midt i diskussionerne om fattige danskere viste DR1 Horisont mandag den 28

LEHA

01/12/2011

Midt i diskussionerne om fattige danskere viste DR1 Horisont mandag den 28. november en udsendelse om hvorfor der allerede nu er over 7 milliarder mennesker her på Jorden. Der er ikke kun en årsag, men mange. Man valgte at lade en medarbejder rejse til Gaza striben og til Etiopien. Begge steder lever befolkningen af international nødhjælp så de har god tid til andre sysler. De to valgte områder er også karakteriseret ved at der fødes rigtig mange børn. Som et ekstremt eksempel besøgte man en familiefar i Gaza som havde 38 børn. Det kunne lade sig gøre på den måde, at han havde anskaffet sig 4 koner og da de 2 ældste blev for gamle blev de kasseret og 2 unge kom til. Ifølge hans eget udsagn er 4 koner det maksimale som er tilladt efter koranen. Børnene var tilsyneladende både glade og velnærede , så nødhjælpen gør tilsyneladende gavn. Faderen blev spurgt direkte om hvorfor han havde sat så mange børn i Verden, hvortil han henviste til de hellige skrifter  om mangfoldighed. Han sagde endda at det var guds vilje at han havde fået så mange børn. Rapporteren tog videre til Etiopien og mødte en familiefar der kun havde en kone og blot syv børn.  Også her var Gud inde i billedet som ham der bestemte antallet af børn. På spørgsmålet om prævention ville konen gerne være med, mens manden igen henviste til Guds vilje.

Hvorfor er det kommet så vidt ? Hvis udviklingen fortsætter vil vi om få årtier være 8 milliarder her på Jorden. Da mennesket er den sidste i fødekæden har vi ingen naturlige fjender. Derfor har Mother  nature brugt en række andre parameter for at opnå balance. En af Darwin ’s konklusioner var, at kun den mest egnede bør overleve. Det er også det Mother nature gjorde med succes i mange år. Men hungersnøden blev afløst af nødhjælp. Medicin og vaccinationer forhindrede mange dødsfald. Det var dømt til at gå galt. Man kan ikke ustraffet gå ind med vestlig civilisation i en anden kultur. Se blot på vores eget Grønland.

Hvis man smugkigger i det gamle testamente,   kunne man godt forfalde til at tro, at den menneskeskabte globale opvarmning var forløberen for en ny syndflod som kunne rense ud i geledderne.

Kilde: