De Radikales historie er en historie om at bekæmpe Danmarks interesser. Historien har vist, at partiet virkelig lever op til sit navn – i dets allermest bogstavelige betydning. Det Radikale Venstre er et værdiekstremistisk parti, hvis oikofobiske tæppetisseri ikke hører hjemme i rammen om en levedygtig nationalstat. Lad os tage et kort vue over stuerenheden i Danmarks mest forlorent-kosmopolitiske parti.
I spørgsmålet om vores sydlige grænser var de på den helt forkerte side. Altså den tyske. Forløbet er i dag kendt for kulminationen i Påskekrisen, men bør især huskes for De Radikales, fra et dansk synspunkt uforståelige, ønske om at minimere dansk territorium.
Op til 2. Verdenskrig kæmpede man i partiet for dansk nedrustning, hvis eksplicitte formål var at gøre Danmark forsvarsløst over for fremmed aggression. En politik, hvis enestående succes betød, at nazisternes invasion af Danmark foregik næsten ugeneret.
Under besættelsestiden var De Radikale den førende kraft i samarbejdet med nazisterne. En politik, som i dag må betegnes som den mørkeste plet i Danmarks historie. Nedrustningen og samarbejdspolitikken var begge med til at forlænge krigen. Med uger, måneder eller år. Ubærligt at tænke på. Og stuerent? Aldrig!
Under den kolde krig fortsatte den Radikale kamp for at svække Danmark. Da Vesten organiserede sig i Atlantpagten (NATO), kæmpede vore Radikale venner inderligt imod Danmarks indmeldelse. Denne gang havde socialdemokraterne dog fået nok af De Radikales fædrelandsnihilisme. ’Aldrig mere en 9. april,’ gjaldede det dengang fra liste A.
Men radikalismen gjorde siden sit indtog hos socialkammeraterne, og i 1980erne var de igen parate til at følge De Radikales depraverede moral. Danmark blev pålagt skammelige særstandpunkter i NATO-samarbejdet, der undsagde forsvarssamarbejdets linje over for Sovjetunionen. I dag er det, forståeligt, tungt for socialdemokrater at erindre dette kolossale svigt.
Radikalismens mest vidtgående beslutning er imidlertid ikke forsvarspolitisk, men skete med åbningen af Danmarks grænser fra 1983. En hovedløs politik, hvis dramatiske kulturelle og økonomiske konsekvenser, vi først i de sidste par år er begyndt at ane konturerne af. Retrospektivt den måske mest farlige og naive politiske beslutning i landets historie.
Det Radikale Venstre er, enten parlamentarisk eller ideologisk, den væsentligste drivkraft i alle disse fatale svigt. Moralske svigt. En historie, der tydeligt gør partiet uegnet til at stå i spidsen for landet. Det land, hvis interesser man konsekvent har modarbejdet – og uden skam vedbliver at bekæmpe. De har fået mange chancer for at rette op på fortidens fejltagelser, men har tilsyneladende intet lært. Både i det store og i det små fortsætter de deres groteske foragt for virkeligheden. Derfor har dets samarbejdspartnere et ansvar for aldrig at give De Radikale fundamental indflydelse på grundlæggende samfundsforhold.
Med en sådan historisk baggage er det utroligt, at partiet alligevel bliver taget alvorligt i dag. Og ikke blot af teoriliderlige statskundskabsstuderende. For stuerene bliver de aldrig.
http://blogs.jp.dk/reaktionaer/2012/08/23/de-radikale-bliver-aldrig-stuerene/
EU, masseindvandring af bistandsklienter, bedrevidende forbud alt sammen med det eneste formål - nedsmeltning af det danske samfund som vel de fleste alm. danskere ønsker at bibeholde
